|
Du kan blive sendt på øvelse. Være i marken i flere dage og mærke på kroppen, hvad det vil sige at kunne overleve i naturen uden særlige hjælpemidler. Opleve at samarbejde fører til løsning af konkrete opgaver og at tillid til de mennesker, man arbejder sammen med, betyder alt.
Men du kan også stå bøjet over avancerede maskiner, løse avancerede motorstyringssystemer og lære at vedligeholde en motor i en kampvogn eller i et af de moderne krigsskibe i søværnet.
Uddannelserne i Forsvaret er unikke, for de tilbydes ikke under samme vilkår andre steder i Danmark. Det er kun i Forsvaret, at uddannelserne byder på så forskelligartede oplevelser samtidig med at man gør sig dygtigere på et særligt område, som også senere kan bruges udenfor Forsvaret.
Bred uddannelse
At man kan bruge sin uddannelse i Forsvaret senere i livet, det ved Michael Bredfeldt, som efter en årrække i Forsvaret, hvor han blev uddannet til oversergent, valgte at bruge de penge, som man opsparer til civil uddannelse i Forsvaret. I dag sidder han som overmontør i en stor VVS-virksomhed i København.
”Jeg elskede at være i Forsvaret. Jeg har lært en hel masse, som jeg bruger den dag i dag på mit job hver eneste dag. Den disciplin man lærer som soldat hænger ved, og det betyder, at jeg altid går op i at være velklædt, at jeg kommer fem minutter før tiden til et møde og i det hele taget tager arbejdet og opgaverne alvorligt. Det er en af de store styrker ved at være i Forsvaret, for man kan bruge det direkte i et civilt job også, siger Michael Bredfeldt og forklarer:
”Det er en stor fordel at man optjener penge til civil uddannelse, mens man er i Forsvaret. Så behøver man ikke komme på SU, hvis man vil prøve en ny uddannelse.”
Også Dzemil Asani bruger de penge, han har opsparet i Forsvaret i løbet af 11 år til at tage en civil uddannelse. Der står teknik, matematik, fysik og masser af komplekse kredsløb og forsøg på programmet for Dzemil Asani, for han går på uddannelsen til maskinmester og det er noget, som kræver, at man fokuserer og er målrettet, for at komme igennem forløbet. Stoffet er svært og det kræver en vis disciplin. Derfor er Asani glad for at han har en fortid i militæret, hvor han har været i 11 år. I den tid har han lært, hvad disciplin er og han ved, at det er vigtigt at fokusere på den opgave han står overfor.
”Jeg har selv været med til at fortælle andre unge om CU og maskinmesteruddannelsen og fik interessen for at tage den uddannelse. Jeg er i forvejen automatikfagtekniker, så det var en god ide at blive maskinmester. Om jeg vil bruge det i Forsvaret bagefter eller søge et civilt job, det ved jeg ikke endnu. Alle muligheder er åbne,” fortæller Dzemil Asani.
Teknisk leder
At man kan uddanne sig indenfor et krævende område i Forsvaret ved Mads K. Nielsen. Som teknisk officer har han ansvaret for at vedligeholde og reparere flyvevåbnets fly og alt det højteknologiske udstyr. Uddannelsen har givet ham en stor teknisk forståelse og en evne til at lede mange medarbejdere på et værksted. |
|
"Jeg er meget teknisk interesseret, så jeg valgte den vej. Man kommer tæt på flyene og der er ligeså mange udfordringer som i pilotuddannelsen. Forskellen er, at som pilot er det kun dig selv og flyet, mens jeg skal styre en hel masse folk – måske 40 mekanikere og dokchefer. Det er en ledelsesmæssigt større opgave end at være pilot, og det tiltaler mig. Og så er det jo rigtig godt, at man er helt sikker på et job bagefter, fordi der er stor mangel på tekniske officerer i flyvevåbenet,” siger Mads K. Nielsen, der allerede er ved at udvikle sig til den type leder, som han mener, er den der opnår mest i sit arbejde.
”For at udvikle sig til en god leder, så gælder det om at skabe motivation, for det er et ret stort ansvarsområde, hvor man skal sørge for at alt fungerer, så flyene kan komme på vingerne. Det er ekstremt vigtigt, at være en god menneskekender, så man kan få et godt forhold til sine medarbejdere,” siger Mads K. Nielsen og forklarer:
”Det er ikke bare en uddannelsen, man skal tage for sjov, hvis man ikke lige ved, hvad man skal, når man er færdig med gymnasiet. Det er lidt som at komme ind i en stor familie – hvis én gør noget forkert, går det ud over alle. Så man skal være grundig og have ansvar, hvis man vil det her.”
Sproglige færdigheder
Det er ikke kun teknik og oplæring i betjening af våben og strategi, som man kan lære i Forsvaret. Også kommunikation og sprog er vigtige elementer. I takt med at Forsvaret øgede involvering i internationale operationer, er der i stigende grad brug for tolke, der kan tale flydende arabisk eller russisk. Og det kan en sprogofficer. En uddannelse, der kræver en meget høj selvdisciplin og ikke mindst en kærlighed til sprog.
”Jeg kan godt lide det, men man skal være opsat på, at det ikke bare er noget, man lige gør for sjovt. Man bruger al sin tid på at lære sproget og nogle aftener kan man da godt tænke, at man aldrig når at lære det, som man skal,” siger Suzanne Muhzin, der har været på instituttet siden november sidste år. Hun lærer arabisk, som betyder, at hun både skal lære ægyptisk sprog og derudover have undervisning i det, der hedder klassisk arabisk, som er det sprog, som alle tv-stationer og aviser i mellemøsten bruger.
”De har været gode til at forberede os på, hvor intens undervisningen er, så jeg er egentlig ikke overrasket. Samtidig er det en perfekt måde at lære et nyt sprog på. Jeg ser det som en stor mulighed at komme ud og prøve at være bindeled mellem en lokalbefolkning i et andet land og så vores styrker. Det er en vigtig opgave og jeg mener, at man kan være med til at gøre en stor forskel som tolk,” siger Suzanne Muhzin.
|