En finger med i århundredets flyhandel

Som ung civilingeniør med lyst til højteknologiske, faglige udfordringer er Ali Farek Mohamad havnet på rette hylde i Forsvaret.

 

Ali Farek Mohamad er begejstret. Han har som ingeniør og projektleder i projekt Nyt Kampfly under Forsvarskommandoen et stort ord at skulle sige, når Danmarkshistoriens største flyhandel indgås i den nærmeste fremtid.

Det er nemlig ham og hans kolleger fra søværnet, hæren og flyvevåbnet, der skal vende alle sten inden for økonomi, teknik, operativ effektivitet, fremtidssikring og risiko, for derefter at forsyne politikerne med fakta, inden beslutningen om indkøb af nye kampfly tages.

- Det er en fantastisk mulighed. Det sker kun en gang i vores tid, at vi køber et helt kampflysystem, så det er et enormt ansvar og en enorm udfordring, hvor vi skal bruge alle vores talenter for at skaffe Danmark det bedst mulige resultat, fortæller Ali Farek Mohamad, som er uddannet ved DTU som civilingeniør med specialer i digital signalbehandling og telekommunikation i 2006.

Har aldrig fortrudt
Siden da har han blandt andet arbejdet med grundforskning omkring ”powerlines communications” hos NESA, men da dette projekt blev nedlagt søgte han en stilling i Forsvaret.

- Som så mange andre unge ingeniører havde jeg ikke forestillet mig at skulle ind hos ”det offentlige”. Men da jeg så stillingen i Projekt Nyt Kampfly i sommeren 2007 lød det så spændende, at jeg måtte søge den. Og det har jeg aldrig fortrudt, understreger han.

Af 17 ansøgere fik Ali Farek Mohamad stillingen, som viste sig grundigt at afkræfte hans eventuelle fordomme mod det offentlige. Ligesom i det private erhvervsliv er der store udfordringer og karrieremuligheder, og man får brugt alle sine talenter, fremhæver Ali Farek Mohamad.

- Der er faktisk ikke så stor forskel. Vi har en fin mentorordning for alle ansatte, som giver os en tryghed, og vi tjener godt. Jo, der er måske den forskel, at når vi arbejder mange ekstra timer – som man gør i sådan en stilling både i en privat og en offentlig virksomhed – så får vi timerne betalt eller får afspadsering. Så forholdene er i den grad i orden, siger han.

Mange ekspertiser samlet
Han påpeger især de store faglige udfordringer, hvor mange ingeniørfaglige specialer skal spille sammen med faglig ekspertise fra alle værn. Her er tekniske ekspertiser i bl.a. elektronik, data, kommunikation, våbensystemer, logistik, drift og vedligeholdelse samlet i projektgruppen, for projekt Nyt Kampfly er ikke blot et indkøb af et fly, men af et helt system, der skal kunne bruges til nutidens opgavescenarier som overvågning af luftrummet og af havmiljøet i Danmark, og kunne bruges i internationale missioner og ikke mindst i fremtidens ukendte opgavescenarier. 

 

Projektgruppens opgave er at indsamle og analysere data om de pt. tre forskellige kandidater til et nyt flysystem, og komme med en militærfaglig anbefaling til politikerne. Derfor besøger projektfolkene de forskellige flyfabrikanter og brugerlande, men udarbejder også prognoser for, hvordan man løbende kan opgradere flyene, så de er operativt anvendelige længst muligt.

Olie på fingrene
Med i overvejelserne er også emner som energiforbrug, logistik, pris, miljøbelastning og støjniveau. Det hele munder ud i en avanceret evalueringsmodel, som bruges på de potentielle kandidater. Og foruden de teoretiske beregninger af scenarier, er der gode muligheder for at få ”olie på fingrene”, som Ali Farek Mohamad siger.

- Der er noget for enhver smag her. Det er jo et langt forløb, og vi skal også være med i forhandlingsfasen, når der er valgt en kandidat, og efterfølgende når systemet skal

Et stort netværk

implementeres, driftes, vedligeholdes, og videreudvikles. Allerede nu tilbringer jeg tid ude på flyvepladserne for at få indblik i, hvordan de nuværende kampfly opereres, for vi skal jo regne alt med i scenarierne for det nye fly. Vedligeholdelse, jordpersonel, uddannelse osv., fortæller han.

Netværk i hele verden
Forsvaret er en af Danmarks største virksomheder med flere hundrede ingeniører ansat, og derfor er der gode muligheder for at skabe sig en karriere, hvor man udnytter sine specialer og får sine ambitioner opfyldt. Der er mange tekniske udfordringer at tage fat på, og der opstår hele tiden nye projekter i takt med den teknologiske udvikling. En stor del af Ali Farek Mohamads arbejde består derfor i at netværke med specialister i private og offentlige virksomheder verden over.

- Jeg får et stort netværk, som jeg vidensdeler og erfaringsudveksler med næsten dagligt. Desuden har jeg gode faglige muligheder. Det er helt klart en ønskestilling for mig, siger Ali, der netop har søgt om efteruddannelse – en mastergrad i Systems Engineering Management.