|
Det er den sidste finpudsning inden udsendelse. Upfront er taget på øvelse i terrænet ved Oksbøllejren, hvor et hold konstabelelever er på deres sidste store udfordring inden det bliver alvor på deres første rigtige mission til Afghanistan. Det er her på øvelsen, at de sidste teknikker og fokusering på samarbejde og ledelse skal justeres til.
Eleverne har på dette tidspunkt været på reaktionsstyrkeuddannelsen – HRU – i de otte måneder, som det tager at blive konstabel. Den sidste prøve er øvelsen. Herefter venter sommerferie og så udsendelse til Afghanistan i august.
Klar til mission
Det er udsendelsen, som eleverne har arbejdet sig hen i mod. Hele målet med HRU er, at man skal sendes ud på en international mission. Det betyder i dag til Afghanistan, hvor konstablerne indgår i de styrker, der bekæmper Taleban og terrorisme i området. Et risikofyldt område at være i, som af og til kræver liv. Også danske soldater har mistet livet i kamp.
Den risiko kender eleverne Patrick Lange, Jacob Cesar og Mikkel Stisen godt. De er alle 20 år og er nu ved at være færdige med HRU. I skrivende stund er de i udstationeret i Afghanistan, men her et par måneder inden, hvor Upfront møder dem, er de ved at forberede sig mentalt på opgaven i udlandet.
- Jeg tænker mest på, hvordan familien tager det. Jeg vil gerne have opbakning hjemmefra til min beslutning, for det gør det nemmere at tage af sted. Jeg ved, at min mor er bekymret og mine brødre synes, at det er dumt, men det er min beslutning og det er noget, som jeg vil prøve, siger Mikkel Stisen.
Kammeraten Patrick Lange er også velovervejet omkring udsendelsen og han hans familie støtter ham i beslutningen.
- Min familie accepterer, at jeg vil det her. Det er en god fornemmelse, at de bakker op omkring det. Selvfølgelig er de bange for, at der sker mig noget, men de støtter mig alligevel, siger han.
Reaktionsstyrkeuddannelsen er fyldt med udfordringer som man ikke får i det civile arbejdsliv.
Udfordringer og kammeratskab
De tre konstabelelever er alle enige om, at miltæret har givet dem op-levelser, som de ikke kan få andre steder. Udfordringer, hårde fysiske prøvelser og fælleskab er nogle af de ting, som de alle tre nævner. Især kammeratskabet og fællesskabet er vigtigt for dem.
- Det er ligesom en spejderlejr, bare meget mere seriøst, siger Jacob Cesar og griner lidt, mens han forklarer:
- Det er rart, at man altid ved hvad man skal. Der er ingen der er i tvivl om rollerne og arbejdsfordelingen. Man går mere op i det, mens man på en almindelig arbejdsplads måske ikke har de samme skarpe grænser og det hele er mere la la. I militæret kan det handle liv eller død, så derfor skal det hele bare fungere. Man skal kunne stole 100 procent på hinanden i enhver situation. Det finder man først ud af, når man har været herinde, siger han.
Mikkel Stisen valgte at stoppe i militæret efter, at han havde aftjent sin værnepligt, men det fortrød han. |
|
- Efter værnepligten var jeg ude at arbejde lidt i det civile, men der manglede udfordringer. Jeg savnede fællesskabet og kammeratskabet i militæret. På de fire måneders værnepligt havde jeg oplevet, hvor godt man lærer hinanden at kende hinanden. Man får gode venner for livet og man lærer noget mere om sine egne grænser, siger han og fortæller, at han synes det er vigtigt at udfordre sine personlige grænser.
- Det er udviklende at komme i militæret og jeg kan kun anbefale alle at prøve det, fordi man får noget med herfra, som man ikke får andre ste-der fra. Jeg valgte at blive konstabel og jeg har hele tiden været afklaret med, at det kræver en udsendelse. Det hører med og det er ligesom en måde at afprøve nye sider af sig selv i et miljø, man ellers aldrig ville stifte bekendtskab med, siger han.
Gode erfaringer
Patrick Lange valgte at gå direkte fra værnepligten til HRU'en. Han var blevet bidt af soldaterlivet og har på nuværende tidspunkt et ønske om at leve drømmen som professionel soldat ud i livet.
- Jeg valgte at blive professionel soldat for at opleve noget nyt istedet for at søge et almindeligt job. Jeg får en ballast med her indenfor ledelse og samarbejde, som jeg ikke kan få andre steder. Det vil jeg altid kunne bruge efterfølgende, siger Patrick Lange, der ikke ved hvad han vil, når han kommer hjem fra Afghanistan engang i marts næste år.
- Jeg venter og ser, hvad der sker. Jeg ved ikke om jeg får lyst til mere efter Afghanistan eller jeg har fået nok Det er umuligt at sige endnu. Lige nu vil jeg bare prøve mig selv og mine grænser af med nogle udfordrende oplevelser, som jeg ved, jeg kan få som konstabel, lyder det fra Patrick Lange.
|