|
Det er ikke hver dag, at en kvinde bliver årets bedste kadet på Hærens Officersskole. Faktisk var det aldrig sket i officersskolens 137-årige historie,
før Maria Steenberg i 2006 brød traditionen og blev bedste elev blandt de 86 nyudnævnte premierløjtnanter.
Men spørger man i dag den 25-årige premierløjtnant, er hverken det at blive nummer et på officersskolen eller det at være kvinde på en mandsdomineret arbejdsplads noget, der fylder hendes tanker til daglig, hvor hun er i fuld gang med at uddanne en panseringeniørdeling, der udstationeres i Afghanistan til sommer.
- Egentlig var det måske lidt snyd, at jeg blev nummer et blandt de 86 kadetter. For det var ikke noget jeg gik op i bortset fra, at jeg altid yder mit allerbedste til eksamen. Men selvfølgelig var det fedt at blive nummer et - og rigtig fedt at stå forrest på det officielle billede af holdet på officersskolens trappe. Det var SÅ fedt, siger Maria Steenberg.
Afghanistan på skemaet
Ud over æren fulgte et rejselegat på 15.000 kroner. Og for få år tilbage havde den bedste kadet også førsteret til at vælge tjenestested.
- Det valgte vi allerede for halvandet års tid siden, og i dag er man mere på ’Det hele Menneske’, så de, der for eksempel er gift og har tre børn, får lov at vælge et tjenestested tæt på familien. Jeg valgte blandt andet ingeniørtropperne fordi man her kombinerer det taktiske med mange små
tekniske specialer – blandt andet indenfor
sprængstoffer og opbygning af lejre i de internationale missioner. Og så er jobbet som delingsfører ved panseringeniørerne meget selvstændigt, siger Maria Steenberg.
Hun gør i dag tjeneste ved Ingeniørregimentet
i Skive, hvor der for hendes vedkommende har stået Afghanistan på skemaet siden august 2007.
Og det bliver der ved med, indtil hun sammen med sin godt 20 mand store deling sendes til Afghanistan til august.
- Hele 2008 kommer udelukkende til at handle om Afghanistan. Det er et stort ansvar, men det bliver også fedt at komme af sted. I dag er du
som officer eller mellemleder ikke rigtig færdiguddannet, før du har været udstationeret. Det er lidt ligesom en læge, der endnu ikke har gennemført sin første operation, siger Maria
Steenberg og tilføjer:
- Både privat og arbejdsmæssigt giver en udstationering dig mange, mange erfaringer, som du ikke kan få på andre måder. Som officer lærer
du at lede under et ekstremt pres. Så personligt føler jeg mig lidt ufærdig, fordi jeg endnu ikke har været udstationeret. Det bliver den endelige eksamen.
Soldatens køn er ikke afgørende
Ud over Maria Steenberg er der yderligere to kvinder i panseringeniørdelingen.
- Tre kvinder i en deling er egentlig mange i forhold til gennemsnittet. Og i dagligdagen går vi jo ikke og tænker over, hvem der er mand, og hvem der er kvinde. I stedet går jeg som officer
mere op i, at det er "den bedste mand på jobbet", og at personen, man skal arbejde sammen med, har den rette holdning og personlighed, og at han kan sit kram, siger Maria Steenberg.
Hverken på officersskolen eller i sit nuværende
job som delingsfører har hun oplevet negative bemærkninger, fordi hun er kvinde.
- I dag møder alle soldater kvinder i uniform lige
fra dag et - og der er både kvindelig menige, befalingsmænd og officerer. Så det er jo ikke længere et særsyn at se en kvinde i uniform, siger Maria Steenberg og tilføjer:
- Men vi kan ikke løbe fra, at vi er anderledes bygget end mænd. Derfor kræver det også, at vi kvinder er i ekstra god fysisk form, allerede inden
vi træder ind i Forsvaret. For mit eget vedkommende satte jeg mig også for, at jeg ville være i topform allerede inden jeg mødte første dag. Og det er et råd, jeg gerne giver videre til andre piger, der gerne vil i Forsvaret. Hvis man ikke lige spiller håndbold på højt niveau, er det en god idé at træne sig op fysisk, inden man møder. Det giver et godt overskud,
|
|
"I dag møder alle soldater kvinder i uniform lige fra dag et - og der er både kvindelige menige, befalingsmænd og officerer"
så der er noget at spise af, når man først er trukket i uniformen. Det betyder, at man kan bevare troen på sig selv og, at man undgår de første nederlag fordi, man selv er i stand til at løfte rygsækken.
Landsholdet måtte vige
Maria Steenberg var på det militære landshold i militær femkamp, da hun gik på officersskolen, hvor netop idræt var blandt hendes favoritfag.
- Jeg er en hestepige og dyrkede ikke fysisk krævende sport i nævneværdig grad, før jeg kom på officersskole. Men der fik jeg til gengæld mit
livs bedste muligheder for at komme i topform med tre idrætslektioner om ugen og topmotiverede lærere. At jeg også blev femkæmper gjorde jo ikke motivationen for idræt mindre, siger Maria Steenberg, der fik henholdsvis to 10-taller og et 8-tal i de tre idrætseksaminer
på officersskolen. Hendes plads på landsholdet
betød, at hun var væk fra officersskolen cirka en uge hver måned.
- Fraværet betød, at jeg og de øvrige femkæmpere måtte gi' den en ekstra skalle, når vi kom tilbage fra stævner og træningslejre. Til gengæld gav fraværet et ekstra pift til motivationen, fordi vi oplevede så meget under rejser og forskellige stævner, siger Maria Steenberg, der i dag har lagt den militære femkamp på hylden.
- Det stoppede jeg med, da jeg forlod officersskolen, hvor man mere eller mindre kun havde ansvaret for en selv. Som delingsfører er det derimod mit ansvar, at hele delingen er
forsvarligt uddannet, når vi lander i Afghanistan. Det er et stort ansvar, og det skal gøres ordentligt. Derfor er det det er svært at kombinere jobbet som delingsfører med en landsholdskarriere som femkæmper, siger
Maria Steenberg.
For rapkæftet til generalstjerner
Hendes interesse for en karriere i Forsvaret blev vakt da hun som teenager gik på Ungdomsskole. Her arrangerede en reserveofficer overlevelsesture for eleverne.
- Det der med at være ude i naturen og det tætte kammeratskab, som fulgte med, var nogle ting, som tiltrak mig meget, og som jeg tænkte en del over i gymnasiet. Da jeg så kom på session var der ventetid til værnepligtsuddannelsen, og jeg blev i stedet opfordret til at søge ind på Hærens Officersskole, fortæller Maria Steenberg, der ikke er i tvivl om, at det var det rigtige valg.
- Det har været nogle fede år med nogle fede oplevelser, og jeg trives med det, jeg beskæftiger mig med lige nu. Om jeg så vil fortsætte i Forsvaret må tiden vise. Nu venter Afghanistan og derefter skal jeg give mine erfaringer derfra videre til mine kolleger. Og så vil jeg gerne tilbage til officersskolen for at videreuddanne mig, så jeg kan blive kaptajn. Det vil også passe fint sammen med min kærestes karriere. Han er også officer og skal udsendes til Kosovo, mens jeg er i Afghanistan, fortæller Maria Steenberg og tilføjer:
- Men jeg vil ikke planlægge længere end tre år frem. Forsvaret byder på mange muligheder, men som mange andre er jeg stadig i tvivl om, hvilken retning jeg vil vælge ude i fremtiden. Men det er ikke stillingen som forsvarschef jeg stiler efter. Det er jeg simpelthen for rapkæftet til. Jeg er typen der siger min mening, og kan derfor godt komme til at træde nogle over tæerne en gang imellem. Og det tror jeg ikke gør mig egnet til stillinger som brigadechef eller general.
Jægerkorpset har fristet
Men havde det ikke lige været på grund af den igangværende karriere og fremtidsplaner på den private front, ville en fremtid som Danmarks første kvindelige jægersoldat måske have været en mulighed.
- Man kan ikke nå det hele, når man også skal have børn på et tidspunkt. Men hvis jeg skal nævne den indtil nu fedeste oplevelse i Forsvaret var det et patruljeførerkursus hos Jægerkorpset. Rent taktisk kan jeg ikke bruge kurset til så meget, men selve udfordringen og oplevelsen var helt kanon. Og jeg kunne da godt blive fristet til at søge ind som jægeraspirant, hvis der ikke var andre planer, der stod i vejen, siger Maria Steenberg og tilføjer:
- Jeg tror ikke det varer længe før vi ser den første kvindelige jægersoldat. Og egentlig er den der snak om kønsfordeling lidt ligegyldig i mine øjne. I bund og grund handler det om at være tro mod sig, og holde fast i, hvem man er som person. Den fysiske forskel kan man som kvinde til dels træne sig ud af – og så kan det faktisk godt lade sig gøre at banke drengene.
|