|
Det er fredag middag. I Bygning 4 på Dragonkasernen i Holstebro hersker der en blanding af forventning og hektisk aktivitet. Soldaterne ved 1. HRU Eskadron har iført sig grønne kedeldragter og er i fuld gang med gulvklud, spand og vand. Weekenden venter forude, og den obligatoriske fredagshovedrengøring af stuerne er i fuld gang.
Den danske mester i militær femkamp, 22-årige Katrine Stensig, svinger kosten på stuen, hvor drengene fra hendes gruppe i tredje deling holder til.
- Sammen med tre andre piger bor jeg selv på Kvindestuen. Man vil ikke ha', at vi bor sammen med drengene, fortæller hun, mens hun joker i ekspresfart med hendes hankønskammerater, der er ved at lægge grønt tøj i snorlige rækker i deres skab.
Men selv om weekenden står for døren, har Katrine Stensig ikke tænkt sig at forlade kasernen sammen med hendes kammerater. Når de kører ud gennem hovedvagten, klæder Katrine i stedet om til idrætstøj og bevæger sig over til kasernens idrætsbaner for at træne nogle af de discipliner, der indgår i den militære femkamp. Blandt andet forhindringsbaneløb og kast med idrætshåndgranater.
En ukendt disciplin
Siden basisuddannelsen har Katrine nemlig dyrket militær femkamp på højt plan. En disciplin hun ikke kendte en døjt til, før hun trådte inden for hegnet på Dragonkasernen som værnepligtig HBU-soldat. I dag indgår hun på det militære landshold.
Hun blev nummer fem ved de Nordiske Mesterskaber i august og nummer seks i en efterfølgende Eurocup med deltagere fra hele Europa. Og i september blev hun dansk mester i disciplinen. Men faktisk var det en tilfældighed, at Katrine kastede sig over den krævende idrætsgren.
- Ret hurtigt efter vi var indkaldt, skulle vi udfylde en seddel med hvilke idrætsaktiviteter, vi tidligere havde dyrket. Der var også oversigt over, hvilke idrætsaktiviteter og -stævner, som man havde mulighed for at deltage i, og her stødte jeg på begrebet Militær Femkamp. Jeg syntes det lød spændende og kontaktede min delingsfører, som henviste til en officer, der havde med det at gøre, fortæller Katrine, og tilføjer:
- Der gik dog et stykke tid før jeg kunne begynde den egentlige målrettede træning, som altid foregik i fritiden. Men grundformen var i orden, da jeg dyrkede en del løbe- og styrketræning op til første mødedag for at være klar til basisuddannelsen. Som tidligere konkurrencesvømmer har jeg også været vant til meget træning, at træning godt må gøre ondt, kræver selvdisciplin, struktur og planlægning, siger Katrine.
Tre uger før hun skulle afslutte de fire måneders basisuddannelse, deltog hun i forsvarsmesterskaberne. Og selv om det var hendes første stævne, klarede hun sig så godt, at hun blev tilbudt en plads på landholdet. Da Katrine senere fortsatte på Hærens Reaktionsstyrkeuddannelse fulgte stævner i Norge, Spanien, Tyskland og Sverige.
- De mange rejser er selvfølgelig en gulerod. Men generelt får jeg et kick ved at dyrke topidræt. Det er supermotiverende og jeg kaster mig over den daglige træning efter arbejdstid. Herinde har det den sidegevinst, at det også holder mig i topform til min uddannelse, der godt kan være fysisk krævende. På nær to-tre stykker løber jeg da også fra alle drengene i delingen, tilføjer Katrine med et stort smil. |
|
Drengene tager det pænt
Selv om hun er udtaget til landsholdet må fritiden tages i brug til træning. Ofte et par timer hver eftermiddag, når delingen er aftrådt. Og i weekenden får den en ordentlig skalle fredag og søndag med op til tre timers træning hver dag.
- Især, når jeg vender udkørt hjem efter en feltøvelse, kræver det lidt ekstra, når jeg skal mane mig op til at kaste mig over træningen. Men tit planlægger jeg det sådan, at den hårde træning ligger før dage, hvor der er teorilektioner på øvelseslisten, hvorimod skydning, kast og træning i teknik bliver lagt før eller efter dage, hvor der står feltøvelser på programmet. Men herinde er du også sammen med andre 24 timer i døgnet, og så kan træningen også være en god måde til lige at være helt sig selv nogle timer, siger Katrine, der ikke har mærket skæve blikke fra hendes kammerater i delingen, selv om hun har en del fravær på grund af stævner i ind- og udland.
- Drengene har taget det helt vildt pænt, selv om de ofte farer rundt i regn og slud, mens jeg deltager i et eller andet stævne. De ønsker mig altid god tur og spørger ind til, hvordan det er gået. Men jeg har heller ikke meldt mig ud af fællesskabet, og tager også med i byen og ud og spise af og til. Jeg forbrænder alt, hvad jeg spiser, så jeg behøver ikke at tænke over, hvad jeg hælder indenbords. Dog rører jeg meget sjældent alkohol, siger Katrine og tilføjer:
- Men det betyder ikke noget, og egentlig tror jeg, at drengene er lidt stolte over, at de har hende der pigen, som er god til femkamp. Når jeg vender hjem efter et stævne, er de da også helt med på, at jeg skal opdateres i det, de har været igennem, mens jeg var væk.
Man skal gi' den gas
Før hun tog basisuddannelsen havde hun ikke den fjerneste idé om, at Forsvaret har sine egne landshold, der gør det muligt at dyrke idræt på højt plan, mens man er soldat.
- Jeg troede, at man blot spillede lidt fodbold, når man fik fri. Men det har været superskægt at lære forhindringsbanen at kende - den elsker jeg simpelthen. Og så er landsholdet noget helt særligt med et helt specielt sammenhold og en masse oplevelser. Men det kræver også mange timers hård træning at være der. Og det er jo ikke givet, at jeg altid får fri til stævnerne. Jeg meldte mig jo som soldat, fordi jeg synes det er fedt at rende rundt ude i felten med sløring i hele hovedet. Sådan er det stadigvæk. Jeg er her primært for at blive uddannet til professionel soldat, siger Katrine og tilføjer:
- Og når vi rejser til Kosovo til februar, kan jeg ikke få fri til landsholdet. Og det er også helt ok. Det er jo opholdet i Kosovo, jeg er ved at blive uddannet til, og så skal jeg heller ikke have fri til idræt i de seks måneder, jeg er dernede. Men jeg regner dog med at lægge min orlov i de perioder, hvor der afvikles større mesterskaber. Blandt andet for at kvalificere mig til VM, der finder sted i Tyrkiet til september.
Der er i øjeblikket seks kvinder på det danske landshold i Militær Femkamp. Katrine Stensig ser gerne, at flere piger melder sig til den udfordrende sport.
- Det kræver dog, at man vil det 100 procent og forstår at prioritere sin tid, da træningen for det meste foregår, når man har fået sent fri. Så man skal have overskud til at give den gas hele vejen. Man skal gi' den gas under tjenesten for at gøre sig fortjent til at få fri til stævner – og man skal gi' den gas, når man har fri for at gøre sig fortjent til landsholdet. Så det er da hårdt. Til gengæld får man det hele igen i form af fede oplevelser, rejser og godt kammeratskab, siger Katrine, inden hun må i gang med dagens træning på kasernens idrætsanlæg.
Læs mere om militær femkamp på: www.5kamp.com
|