|
F-16-jageren drøner med et brag tæt hen over jorden. En øvelse er i gang og en fjende skal elimineres. I cock-pittet sidder piloten, der skal overskue en lang stribe af handlinger bag rorpinden. Et krævende job, men også en position med begrænsninger. Piloten kan nemlig ikke se alt fra sit sæde og et fjendtligt fly kan hurtigt dukke op og udgøre en risiko, hvis ikke piloten opdager det i tide.
Det er i sådan en situation, at Fighter Controlleren kan gøre en forskel. I modsætning til piloten har Fighter Controlleren nemlig et komplet overblik over luftrummet. I det såkaldte Mobile Control and Reporting Centre, der er en mobil kontrol og varslings enhed, styrer en stribe af Fighter Controllers kontakten med hvert enkelt jagerfly. Bag computerskærmen og ved hjælp af radarer ser de ethvert fly, der nærmer sig.
Pilotens højre hånd En af dem der sidder ved skærmen og kontrollerer de mange flys positioner er 24-årige Peter Glud. Han er i gang med uddannelsen til Fighter Controller. En uddannelse, som tiltaler ham på grund af de mange udfordringer.
”Det, som er fascinerende, er at jeg sidder ved skærmen og jeg er pilotens øjne. At man sidder og styrer jagerfly er med til at motivere en. De kan selv flyve jageren, men de kan kun se andre fly nogle få mil ude i horisonten. De har ikke det store overblik, som vi har på skærmen. Det er spændende at hjæl-pe piloterne og styre de ting”, fortæler Peter Glud og forklarer, at det kan være lige så hektisk og spændende på jorden som at sidde i selve jagerflyet.

Fighter Controller uddannelsen er et job, hvor man bliver pilotens nærmeste assistent, fordi man har det komplette overblik over luftrummet.
”Adrenalinen kan godt komme op at pumpe, når vi træner to fly mod to andre, hvor de øver forskellige taktik-ker. De flyver mod hinanden og jeg bygger billedet for de andre, og fortæller dem, hvor truslen ligger. Jeg er konstant på og er en væsentligt in-formationskilde til dem”, siger Peter Glud, der tidligere har været i hæren. Efter et år uden for forsvaret opdagede han, at flyvevåbnet tilbyder uddannelsen til Fighter Controller. Han blev hurtigt interesseret, da han fandt ud af hvad arbejdet indebærer.
”Jeg aftjente min værnepligt i 2003, så jeg kender systemet. Efter værnepligten var jeg i et civil job, men jeg fik lyst til at komme ind igen, fordi jeg synes der er flere udfordringer indenfor forsvaret. Jeg ville ikke umiddelbart have en officersuddannelse. Da jeg så de mobile kontrol og varslingsenheder under et åbent hus arrangement, synes jeg det virkede spændende. De forskellige ting, man skal administrere og lære tiltaler mig, og jeg er bestemt ikke blevet skuffet, efter jeg er kommet i gang”, siger Peter Glud.
Ligeså godt som at flyve Når man er færdig med uddannelsen til Fighter Controller får man rang af befalingsmand. For at komme ind på uddannelsen skal man først gennem en optagelsesprøve, der stort set svarer til den som piloterne også gennemgår. Derudover skal man og-så på sergentskole, for at gennemføre hele forløbet.
Peter Glud peger på, at Fighter Controller kan være et rigtig godt alternativ, hvis man ikke kan klare kravene til at blive pilot.
|
|
”Hvis man ikke kan blive pilot, fordi ens syn er for dårligt, man er farve-blind eller for høj, så er det her virke-lig noget, som minder meget om det. Det er et afvekslende og spændende job, hvor man hele tiden arbejder med fly. Jeg synes det er ligeså godt som at være pilot, for jeg er jo pilotens højre hånd”, siger Peter og forklarer:

”Det ultimative vil være at komme ud i den mobile kontrol og varslings enhed på en international mission, hvor man kan afprøve jobbet som Fighter Controller i virkeligheden,” siger Peter Glud, der har været på uddannelsen siden marts.
”Uddannelsen kræver mange af de samme ting, som piloter også skal kunne opfylde. Man skal have en god simultankapacitet, så man kan styre mange forskellige ting på en gang. Kan man ikke håndtere stress og går i panik, så kan man ikke magte opga-verne. Man skal være meget afklaret, være rolig og være klar til at håndtere de akutte og stressende situationer, der kan opstå, fordi det er fly vi har med at gøre. Efterhånden som man træner det, får man et større overblik og bliver bedre til det. Man skal også kunne engelsk, fordi det hele fore-går på engelsk. tonen i flyvevåbnet er også rigtig god. Alle ved at de har et ansvar og det er ikke sådan noget kæft, trit og retning, som man måske forestiller sig. Men alle ved selvfølgelig hvem der bestemmer. Der kræves megen disciplin, fordi vi har et stort ansvar i forhold til flyene og piloterne. Men samtidig bliver man betragtet som en kollega og ikke en elev og det er med til at motivere en til at yde alt hvad man kan”.
For at kunne klare uddannelsen kræver det også, at man har selvdisciplin og kan sætte sig ind i det teoretiske og bestå de prøver, som der kommer i forbindelse med uddannelsesforløbet.
”Man skal have disciplin og masser af motivation til at læse det, man skal igennem og få det til at sidde fast. Men det kommer hurtigt, fordi man bruger det i arbejdet hele tiden”, siger Peter Glud.
FAKTA
Sådan er Fighter Controller uddannelsen Som Fighter Controller kontrollerer man jagerflyene under daglig træningsflyvning med F-16, men også under skarpe operationer.
Fighter Controlleren giver piloten det taktiske billede af luftrummet ved hjælp af radarskærme og radiokommunikation. Al kommunikation foregår på en-gelsk.
Uddannelsen starter med en uges prak-tik. Et grundkursus følger praktikken. Her får man et mere dybdegående kendskab til jobbet. På kurset er der både teori og praktik. Uddannelsen afsluttes med et langt praktikforløb, hvor man arbejder som Fighter Controller under ledelse af en, der har taget uddannelsen og har erfaring i jobbet.
For at blive Figther Controller skal man være sergent. Sergentuddannelsen foregår på Flyvevåbnets Førings- og Operationsskole i Karup. Herefter kom-mer man på Air Control Wing i Karup.
Som Fighter Controller vil man blive udsendt til internationale operationer. Man udsendes som regel hvert tredje år. Hele uddannelsen foregår i Karup, hvor man også skal arbejde, når man er fær-dig med uddannelsen.
|