|
Stilheden er næsten larmende på den tæt bevoksede skovsti. Rasmus Bøggild bevæger sig lydløst fremad med sin M/95 riffel knuget til højre skulder. Klar til at simulere et skud, når en papskive med rødt minestrimmel pludselig dukker op mellem brændenælder, hyldetræer og tæt grønt buskads. Hvis minestrimlen på skiven derimod er blå, er det en "ven", der ikke skal tages action på.
En skive med rødt skimtes ude til højre, og Rasmus reagerer prompte.
- Du er hurtig. Men sørg for at svinge din ene fod i den retning, du vil skyde. Så holder du bedre balancen. Ellers rigtig flot, næsten hvisker instruktøren, da handlebanen er overstået.
Vi er på øvelsesterrænet ved Sønderborg Kaserne. 38 soldater er i fuld gang med dagens lektioner i det fri. Blandt andet indlæring af skydestillinger som i praksis øves på handlebanen på skovstien. Ude i det åbne fordrives ventetiden med teoretiske opgaver om sigtemidlernes indstilling på gevær M/95, som soldaterne kun har haft i hænderne i ganske kort tid.

Indbygget udstationering Det er nemlig kun godt tre uger siden, at Rasmus Bøggild og de øvrige 37 soldater mødte på Sønderborg Kaserne for at indlede deres uddannelse til officerer i hæren. Enten den cirka fem år lange linieofficersuddannelse. Eller, som Rasmus, den spritnye Kontraktofficersuddannelse, der tager tre år – inklusiv et års on-the-job-training, hvoraf de seks måneder er som udstationeret i en international mission.
- Jeg har længe haft lyst til at tage en uddannelse i forsvaret. Men samtidig har jeg ikke haft lys til at binde mig i så mange år, som man forpligtiger sig til, hvis man tager den almindelige uddannelse til linieofficer. Så da jeg hørte om den nye kontraktofficersuddannelse, hvor man kun binder sig i tre år, syntes jeg, det lige var noget for mig, siger 21-årige Rasmus Bøggild og tilføjer:
- Tre år er en afgrænset periode, der er til at overskue. Og indtil nu er det gået fint - selv om det hele er ret nyt. Men stemningen er god, og faktisk er tonen fra instruktørerne langt fra så hård, som jeg havde frygtet. Det skinner igennem, at man virkelig vil lære os noget.
Følges ad i to år Af de 38 soldater på øvelsespladsen er de syv aspiranter på kontraktofficersuddannelsen mens de resterende 31 har søgt den almindelige officersuddannelse. Men selv om der er tale om to forskellige officersuddannelser, følges de 38 officersaspiranter ad under hele det indledende forløb på sergentskolen og de efterfølgende 11 måneder på Hæres Officersskole på Frederiksberg Slot.
Først derefter skilles de to uddannelsesforløb, idet kontaktofficererne nu i seks måneder følger en bataljon, der står foran en udstationering. Kontraktofficeren indgår også i bataljonen under selve udstationeringen i en international mission - en udstationering, der typisk varer et halvt år.
Linieofficererne fortsætter derimod på Hærens Officersskole og i praktik i yderligere 38 måneder. Det endelige facit bliver, at uddannelsen til linieofficer i alt varer 62 måneder – godt fem år – mens uddannelsen til kontraktofficer kun tager tre år – hvoraf det ene gennemføres som on-the-job-training herhjemme og i udlandet. Dertil kommer, at man som færdigudannet linieofficer binder sig til at forblive i forsvaret i yderligere tre år og altså er forpligtiget til at være tilknyttet forsvaret i otte år, mens kontraktofficererne hjemsendes efter de tre års udannelse og tjeneste. Dog med mulighed for at tegne en kontrakt, så man kan indkaldes til periodevis tjeneste eller flere udstationeringer.
Til gengæld uddannes kontraktofficererne primært til at bestride poster som junior-stabsofficerer. Det vil sige stillinger i danske eller internationale stabe. Og de får med andre ord ikke officerens kompetencer til at føre soldater under kamp i felten, som deres linieofficerskolleger netop lærer under deres længere ophold på officersskolen.

Til dette års officersuddannelser i hæren var der i alt 221 ansøgere. 31 af dem søgte ind på kontraktofficersuddannelsen - syv kom ind.
Mulighed for at flexe "De første uger har været helt kanon. Man kan sagtens mærke, at alle er glade for at være her og gerne vil gi' den en skalle. Bare det, at alle stiller til tiden til de forskellige lektioner er anderledes i forhold til min tid som HBU-soldat, hvor vi tit skulle vente på vores kammerater", fortæller en anden af de syv kontraktofficersa-spiranter, Christian Aachmann.
Han aftjente sin værnepligt på Hærens basisuddannelse, HBU, sidste år og drømmer om at gøre karriere ved politiet, når hans kontraktforløb ved hæren er vel overstået om små tre år.
"Jeg overvejede at søge ind som sergent, men da den her mulighed dukkede op tænkte jeg, at det nok talte lidt mere rent erhvervsmæssigt. Det eneste jeg frygter lige nu er at jeg kommer til at sidde bag en computer i en container i Afghanistan. Men jeg tager en dag ad gangen, og lige nu nyder jeg bare, at her er så god en stemning, og at instruktørerne er så kompetente", siger Christian og tilføjer:
"For mig betød det også rigtig meget, at jeg ikke skulle binde mig i otte år. Det er rigtig fedt, at uddannelsen er så komprimeret. Og hvis jeg synes, at det her bare lige er mig, ja så kan man jo også skifte over på linieofficersuddannelsen og fortsætte dér i stedet for at blive udsendt i første omgang".
Den nye kontraktofficersuddannelse giver nemlig eleverne mulighed for "springe" over på den mere omfattende linieofficersuddannelse på hvilket som helst tidspunkt under de første 24 måneders uddannelse. Desuden kan man som færdigudannet kontraktofficer også indtræde på officersskolen efter sin udstationering og få godskrevet den uddannelse man allerede har tilegnet sig. |
|
Fleksibilitet er et stort plus "Det er helt klart en mulighed, som jeg har med i mine overvejelser, selv om jeg lige skal danne mig en fornemmelse af, hvad det hele går ud på. Men det tæller med som et stort plus, at uddannelsen er så fleksibel", siger den ældste af kontrakt-officersaspiranterne, 31-årige Martin Ahlmann Andersen.
Han aftjente sin 10 måneders værnepligt tilbage i 1997 og kvittede sit kontorjob, da han hørte om den nye uddannelse. "Ja, jeg kvittede jobbet og tog til Sønderborg", siger københavneren med et smil og tilføjer:
"Jeg var blevet lidt træt af at sidde bag en computer fra otte morgen til fire aften, så den friske luft og naturen trak. Men de handler også om, at jeg gerne vil prøve mine grænser af. Jeg mener også, at jeg som kontraktofficer får en alternativ lederuddannelse på relativ kort tid, hvor kombinationen af teori og praksis nærmest er unik i forhold til civile lederuddannelser. Og så foregår det meste ude i den friske natur - det er jo herligt".
Masser af nyheder Som tidligere værnepligtig på den gamle ordning, hvor det handlede om 10 måneders tjeneste i streg, kunne man fristes til at tro, at Martin Ahl-mann Andersen ville kede sig bravt de første ni uger, hvor det handler om den helt grundlæggende militære uddannelse.
"Nej, jeg keder mig skam ikke. Husk på, at det er ti år siden, jeg blev hjemsendt. Langt det meste er helt nyt. Og så skinner det også igennem, at vi er i gang med en decideret lederuddannelse. Instruktørerne er helt i top, og vi bliver behandlet som voksne mennesker. Og så er det top-motiverede og flinke folk på holdet. Også dem jeg bor sammen med. Da jeg sidst var soldat, boede vi 16 på stuen – i dag er vi tre. Så der er sket noget", siger Martin med et smil.
"Nej selv om jeg tog HBU for blot et år siden, ja så er der allerede masser af nyt at lære. Så det skal man ikke lade sig afskrække af, hvis man går rundt ude ved en HBU-enhed og har lyst til at blive officer", tilføjer Christian Aachmann, som også er blevet brugt som hjælpeinstruktør i discipliner, der for ham lå rigtig godt på rygraden.
Når de første ni ugers grundlæggende militæruddannelse er overstået, vil netop instruktørrollen næsten blive en daglig beskæftigelse for de 38 kontrakt- og linieofficersaspiranter. For da starter den grundlæggende uddannelse til sergent, hvor netop rollen som instruktør og gruppefører er i fokus i fire og en halv måned, inden aspiranterne sendes ud i praktik som sergenter.
Når de første ni ugers grundlæggende militæruddannelse er overstået, vil netop instruktørrollen næsten blive en daglig beskæftigelse for de 38 kontrakt- og linieofficersaspiranter. For da starter den grundlæggende uddannelse til sergent, hvor netop rollen som instruktør og gruppefører er i fokus i fire og en halv måned, inden aspiranterne sendes ud i praktik som sergenter.

FAKTA
For at komme ind på uddannelsen, kræves det at du:
- Har bestået StX, HtX, HHX, HF eller tilsvarende med gode karakterer i fagene dansk, engelsk og matematk
- Er mindst 155 cm uden fodtøj.
- Er helbredsmæssigt sund og rask.
- Er i god fysisk form.
- Er erklæret egnet til militærtjeneste, såfremt du har været på Forsvarets Dag (session).
- Kan sikkerhedsgodkendes.
- Består ansættelsesprøven.
Ansættelsesprøven er ens uanset om du søger ind på kontraktofficersuddannelsen eller ønsker at ud-danne dig til linieofficer. Ansættelsesprøven løber over to dage og består blandt andet af:
- Skriftlig test i dansk (A-niveau), regning/matematik og engelsk på (C- niveau).
- Personligt spørgeskema og selvbiografi.
- Fysisk prøve: - Mænd: 2000 m på 12:00 minutter, 16 forsideøvelser og 16 rygsideøvelser. - Kvinder: 2000 m på 13:45 minutter, 13 forsideøvelser og 13 rygsideøvelser.
- Interview med psykolog og militære personer.
- Helbredsundersøgelse.
- Deltagelse i den endelige kommission.
Uddannelserne til såvel kontrakt- som linieofficer indledes med seks måneders komprimeret vær-nepligt - og sergentuddannelse på sergentskolen i Sønderborg. Herefter følger fire måneders prak-tik som sergent ved en værnepligtig HBU-enhed, inden uddannelsernes første del afsluttes med tre måneders taktisk føreruddannelse på Hærens Ser-gentskole og Hærens Kampskole i Oksbøl. Herefter går turen til Hærens Officersskole på Frederiksberg Slot, hvor såvel kontraktofficers- som linieofficersa-spiranterne følger 11 måneders officersgrundud-dannelse, inden de skilles for at blive videreuddan-net hos henholdsvis en bataljon, der er på vej til udstationering eller det videre uddannelsesforløb på Hærens Officersskole. Læs mere på: www.forsvaretsuddannelser.dk
De 13 måneders uddannelse ved Hærens Sergentskole i Sønderborg er inddelt i fire faser:
- Ni ugers grundlæggende militæruddannelse: Modulet omfatter blandt andet våbenlære, eksercits, felttjeneste, bevogtningstjeneste, idræt, førstehjælp, signaltjeneste og små- styrkers kamp.
- Fire en halv måneders grundlæggende sergent- uddannelse samt tre ugers køreskole: Modulet omfatter: Erhvervelse af stort kørekort, fører- uddannelse i tilknytning til småstyrkers kamp, våbenlære, lederuddannelse, orienteringslære, idræt samt lektioner i arbejdsmiljø samt sikkerhedsregler i.f.b.m. skydning.
- Fire måneders praktik: Officersaspiranten indgår som sergent ved en af hærens i alt otte bataljoner, der uddanner soldater på Hærens Basisuddannelse HBU. Sergentskolen har en lærer fra skolen på det pågældende tjeneste- sted, de første 14 dage af praktiktiden.
- tre måneders taktik- og føreruddannelse: Modulet gennemføres på Hærens Sergentskole i Sønderborg, men omfatter også en del øvelser samt en uges ophold på Hærens Kampskole i Oksbøl. Føreruddannelsen fylder mest på modulet, men der er dog også lektioner i blandt andet kommunikation, en række våben som tungt maskingevær, pistol og dysekanon samt lektioner i GPS, signaltjeneste og idræt.
|