Hjemtrækningen af den danske bataljon fra Irak krævede, at alle soldater gav en hånd med, da tonsvis af materiel og køretøjer skulle fragtes sikkert fra den danske lejr til Kuwait

I de sidste par måneder op til hjemtrækningen af den danske bataljon i Irak blev de operative opgaver nedprioriteret. I stedet hjalp stort set alle mand med til med at få den dan-ske lejr, Camp Einherjer, brudt ned og få de enorme mængder materiel, der blandt andet omfattede 276 køretøjer og 560 containere med materiel, pakket og transporteret sikkert til Kuwait, hvor det skulle ombord på fly eller skib.

Alene planen, kaldet Sej Mover, som blev lagt for at få materiellet med hjem igen, var en omfattende sag, som det tog måneder at tilrettelægge. Og da Upfront ankom til Kuwait for at besøge de danske styrker en måneds tid før hjemtrækningen, var den store transportopgave allerede i fuld gang.

I konvojen af biler, der skulle frag-te os fra Kuwait til den danske lejr i Irak, var der adskillige lastvognstog, som skulle hente materiel i den danske lejr. De fleste køretøjer var dog af den pansrede og tungt bevæbne-de slags, der skulle sikre, at kolonnen nåede sikkert frem. Blandt andet fire pansrede Eagle køretøjer fra den danske Force Protection enhed – også kaldet Sikring/Eskorte, hvor soldaterne godt var klar over, hvad den resterende tid i Irak ville komme til at gå med: Konstant rutefart frem og tilbage mellem den danske lejr og den Kuwaitiske grænse.

Vi får travlt
- Beskeden om, at vi skulle trækkes hjem fik vi kort tid efter vi var landet hernede i februar. Og der var én ting, vi helt klart kunne sige til den beslutning: Nu får vi rigtig travlt og mere arbejde, fortæller Lars B. Larsen.

Han er fører på en af de pansrede firhjulstrukne Eagler i Sikring/Eskorte, der den sidste tid har eskorteret kolonner med halvfyldte lastbiler fra Kuwait ind over grænsen til Irak. Og adskillige fyldte lastvognstog den anden vej. truslen fra vejsidebomber og fjendtlige angreb vurderes så høj, at alle køretøjer, der forlader den danske lejr eskorteres af adskillige pansrede køretøjer fra bataljonens kampenheder – eller Sikring/Eskorte, som kører i fast pendulfart mellem den danske lejr og Kuwait.

- Der er 180 km mellem lejren og grænsen til Kuwait, og normalt er vi to dage ude og to dage hjemme. Når vi har eskorteret en kolonne fra lejren til Kuwait, overnatter vi i telte i Camp Virginia, inden turen går den anden vej, fortæller Lars B. Larsen.

Camp Virginia er en amerikansk base, hvor stort set alle kolonner gør holdt, inden man rejser videre. Blandt hundredvis af andre telte på det enorme baseområde ligger telt t 45, hvor Lars B. Larsen, hans skytte og kører holder til, når de ikke er på farten.

- Typisk kører vi hjemmefra Camp Einherjer ved 23-tiden og ender hernede klokken 04.30. Så vi bruger selvføl-gelig en del tid på at sove. Men det er også begrænset, hvad vi kan give os til her på basen, andet end at spise og sove, siger Lars B. Larsen.

Fladskærme og et-liters krus
For at få et reelt billede af de amerikanske forhold i Camp Virginia bør man besøge stedet selv. Her er der både en McDonnalds-restaurant og en spisesal, der kan få enhver civilist til at tabe underkæben. Blandt meget andet på grund af det enorme udvalg af varme retter, ta'-selv fast-food bar, sodavandsmaskiner med et-liters krus og fri italiensk is-bar, hvor en venlig mand spørger "Hvor mange kugler, ønsker De". Og som gæst er mad og drikke endda gratis og kan hældes in-denbords, mens man ser de seneste nyheder fra CNN eller ABC på gigant-store, væghængte fladskærme.

- Det er fast arbejde. Vi er de første der kom herned, og også de sidste, der rejser hjem, da vi skal eskortere de allersidste danskere fra lejren til Kuwait og hjælpe til med at pakke det sidste fly, siger maskingeværskytten, kaldet "Gunner", Søren Schougaard, mens han babber på en cigarillos med gult mundstykke.

- Arbejdstidsbestemmelserne er ligesom sat ud af drift, og vi har da af og til været i gang 33 timer i streg. Men med noget god musik for fuld skrue i ørebøfferne går det fint. Og egentlig er det meget fedt, at være med på det hold, der lukker og slukker hernede, tilføjer han mens vi står foran den støvede, potente Eagle i 43 gra-ders tør varme.

Først når man er landet i Irak kan man få sig et indtryk af de helt ekstreme vilkår, som soldaterne har arbejdet under i de seneste tre år. Varmen er ubeskrivelig. Men hvis du forestiller dig, at du sætter dig ind i en tændt sauna med en hårtørrer på fuld styrke foran ansigtet. Så er du der næsten. At sikkerhedssituationen i danskernes område den sidste tid blev væsentlig forværret, gjorde det ikke lettere for de danske styrker.

Massivt raketangreb
- De første fire dag vi var hernede, skete der flere angreb med vejsidebomber end på alle de forrige hold. Og generelt er trusselsniveauet blevet forværret, mens vi har været her. Antallet af raketangreb mod lejren er steget fra 10-11 stykker i februar frem til april, hvor det kom op på over 70 angreb. Men det bliver hverdag, at vi må en tur ned på maven, fortæller Lars B. Larsen.

Det sidste hold danskere i Irak blev udsat for flere raketangreb end alle de tidligere danske hold tilsammen. Når der blev skudt mod den danske lejr advarede en høj sirene solda-terne om, at der var raketter på vej, og alle må kaste sig ned på jorden i mindst tre minutter.

- I lejren bliver vi varslet om angreb to-tre gange om dagen i gennemsnit. Ja helt op til 16 gange i løbet af et enkelt døgn. Det er hårdt for mange, og der har også været nætter, hvor nogle soldater har overnattet i lejrens shelters (beskyttelsesrum, red.). Det går folk på, og nogle er da også blevet sendt hjem fordi, de ikke har kunnet vænne sig til mange raketangreb, som får sten og grus til at drysse ned over teltdugen, når nedslaget er tæt på. Men vi er jo meget på farten, så vi mærker ikke så meget til det, som mange af vores kammerater, fortæller 21-årige Kristian Dreholm, der er chauffør på Eaglen.

Sikkert fra A til B
Han meldte sig til tjenesten i Irak som et alternativ til den obligatoriske jordomrejse, som mange begiver sig ud på efter gymnasiet.

Sikkerheden forværret
Mens man på det tidligere hold godt kunne sende mindre enheder ind i de større byer i den nordlige del af danskernes ansvarsområde, der er på størrelse med Fyn, er situationen ændret markant, mens det sidste hold danske soldater, Hold 9, har opholdt sig i Irak. Nu kører enhederne kun ud i samlet flok, ligesom der er byer og områder, som man overhovedet ikke kommer i nærheden af.

- Vi blev beskudt lige efter vi var kommet herned i februar, hvor der var rigtig gang i den. Heldigvis er træningen hjemmefra helt i top, og vi reagerede som vi skulle. Kastede røg og trak os tilbage. Men på det seneste er det blevet rigtig slemt med raketangreb, ligesom risikoen for at køre på en vejbombe ikke er blevet mindre, siger Kristian Dreholm.

Som Force Protection enhed kører de pansrede Eagler både som forreste og sidste vogn i kolonnen, når der sendes konvojer til og fra den danske lejr. Derfor er det også de tre konstabler i Eaglen, der skal holde øje med mistænkelige genstande i vejgrøften, som kunne tænkes at gemme på en vejbombe. Og det er også Force Protection folkene, der stiger ud – og kun dem – for at undersøge de mistænkelige genstande på klos hold. Eksempelvis et dødt får, en større sten eller et bildæk.

Af sted igen
- Det vil være synd at sige, at situa-tionen hernede er blevet stabil. Jeg skal ikke blande mig – som det laveste led i fødekæden gør jeg det, som "hovedet"  beslutter – men det er i hvert fald ikke fordi, at situationen er blevet roligere, at vi nu trækkes hjem. Og selv om vi helt sikkert har gjort en stor forskel, kunne der gøres mere hernede. Arbejdet er ikke gjort helt færdigt, føler jeg. Men det er jo et arbejde, og jeg har på ingen måde fortrudt, at jeg tog herned. Overhovedet ikke. Jeg har udviklet mig meget personligt, har fået hår på brystet, og jeg kan ikke komme i tanke om noget bedre, jeg kunne have brugt det seneste halve år på, siger Kristian Dreholm og tilføjer:

- Der har været mange stressede situationer, som har krævet at man lige fik snakket ud med sine kammerater i bilen. Men det opvejes af de oplevelser, vi har fået de sidste halve år og ikke mindst af kammeratskabet. Vi bor seks sammen i teltet. Og når vi ikke er der, sidder tre af os sammen i Eaglen. Det er en unik måde at lære hinanden at kende på. Og det ender nok med, at jeg snart søger ud igen. til Afghanistan eller Kosovo. For jeg kan sgu' godt li' det.

Stort set samme holdning spores hos de øvrige i 2. gruppe.

- Man kan altid gøre mere. Men mange, der siger, at vi ikke har gjort en forskel, har ikke selv været hernede, og ved derfor ikke, hvilke forhold vi arbejder under. Vi har tit eskorteret folkene fra Rebuilding Danmark (militær enhed, der står for langsigtede genopbygningsprojekter, red.) ud til projekter i landsbyerne, hvor selv meget små ting betyder rigtig meget for de lokale. Og derude er det altså supergode ting, som etablering af broer og vandværker, man har fået op at køre. Og når vi kører på vejen, ser vi hele tiden glade børn, der vinker til os. Så det er altså ikke død og ødelæggelse det hele. Og hvis jeg skulle tage beslutningen i dag, ville jeg helt sikkert tage herned igen, siger "Gunner" Søren Schougaard.

- Det samme her. Dog kunne jeg godt tænke mig at blive uddannet befalingsmand, som vil give mig noget mere ansvar, hvis jeg skal af sted igen. Og under alle omstændigheder skal der lige gå et stykke tid, så de mange indtryk kan nå at sætte sig, tilføjer Lars B. Larsen, inden de tre konstabler atter sidder op i den sandfarvede Eagle for at køre i spidsen for endnu en kolonne af tungtlastede lastbiler.

De sidste soldater fra den danske bataljon rykkede ud af Irak den 13. august. De blev den 1. august afløst af fire Fennec observationshelikop-tere med tilhørende piloter og støt-tepersonel, i alt 55 personer, fra flyvevåbnet. Helikopterbidraget skal blive i Irak frem til den 31. december i år, hvor det blandt andet skal bistå FN i forbindelse med de kommende valghandlinger og løse observationsopgaver dag og nat. Herunder levere informationer til de britiske styrker i Sydirak og gennemføre mindre transportopgaver.

FAKTA

• Den danske bataljon i Irak bestod af ca. 460 soldater.
• I alt ni hold soldater med tilsammen 5.000 danske soldater har gjort tjeneste ved den danske bataljon, DANCON/Irak, der ankom til Irak første gang i juni 2003.
• I samarbejde med udenrigsministeriet har de danske styrker udført 692 genopbygningsprojekter til et samlet beløb på 33,5 millioner kroner.
• Over en million materielgenstande blev flyttet fra den danske lejr i forbindelse med hjemtrækningen.