Tekst og foto: Morten Fredslund
Hårdt fysisk arbejde i 49 graders varme kræver indtagelse af uhyrlige mængder væske. Også hos de 500 danske soldater i Irak, der drikker 30.000 fl asker kildevand – om ugen
Prøv at stille 24 halvliters flasker kildevand op på køkkenbordet. I rad og række. Forestil dig så, at du i løbet af dagen skulle vride den blå prop af og skylle indholdet indenbords. Måske har du svært ved at se det for dig: Hvordan vil din mave – og blære – hver
eneste dag kunne tage imod en mængde væske af de dimensioner?
Ikke desto mindre er det dagligdagen for de godt 500 danske soldater i Camp Danevang i Irak, hvor gennemsnitstemperaturen ligger på den anden side af de 40 grader og dagtemperaturen sagtens kan nå op 55 C°. Her kræver kroppen, at den tilføres mellem seks og 12 liter, hver eneste dag. Primært i form af de halvliters plasticfl asker med Aqua Gulf flaskevand, som man ikke kan undgå at støde på, hvis man besøger den danske lejr i Bashra-provinsen.
En kvart mio. flasker på lager
- Hver fredag modtager vi 22 paller med hver 1.728 flasker. Så det bliver til godt og vel 30.000 flasker om ugen. Men vi skal også have en stor lagerbeholdning på mellem 200.000 og 250.000 halvliters flasker. Det absolutte minimum er sat til 150.000 flasker, fortæller den 22-årige konstabel, Ronnie Gravensgaard Nielsen, fra sin plads i et stort kontor, hvor temperaturen er tvunget i knæ af en række konstant summende aircondition-anlæg.
Ronni er tilknyttet det danske National Support Element, NSE, der sørger for, at de danske soldater får tilført de ekstremt store mængder af forsyninger – fra toiletruller og knappenåle til lastvognsdæk og -motorer og beboelsescontainere – som soldaterne har behov for under udstationeringen.
Én af de allervigtigste varenumre i NSE’ets sortiment er dog uden tvivl drikkevandet, som hver uge kommer til lejren på store lastbiler fra Kuwait. Og det er Ronnie, der har tjansen med at holde styr på, hvor mange vandflasker, der er på lager, hvilke flasker, der eventuelt er ved at blive for gamle, ligesom han skal holde øje med, om der er behov for ekstra forsyninger.
Koldt vand til de udfarende
- Det mærkes hurtigt, hvis antallet af patruljer uden for lejren sættes i vejret af en eller anden grund. Så er der især brug for ekstra opfyldning i de kølecontainere, som er placeret ved de enheder, der tit kører ud, og ude ved hovedvagten, så man kan tage noget koldt vand med sig, siger Ronni.
Soldaterne i den danske spejdereskadron og i infanterikompagniet bruger rigtigt meget drikkevand, når de kører ud. De er ofte væk i flere dage ad gangen uden adgang til beboelses- eller opholdscontainere med aircondition, som kan være med til at sætte de hårdtarbejdende sved-kirtler på standby i de hedeste timer. Tværtimod må patruljefolkene leve med den bagende sol, de ekstreme varmegrader og en hed blæst, der under kørslen gør det uudholdeligt for uprøvede civilister, at stikke hovedet op gennem lugerne i de pansrede køretøjer. Derfor medbringer patruljefolkene også en dagration på op til 24 liter fl askevand pr. person, når
de kører ud. Mange gange er kasserne med vand dybfrosne. For med varmegrader af den her kaliber, varer det ikke længe. før de frosne vandflasker har en temperatur, som to kolde fra kassen.
- Lageret består af seks 20 fods skibscontainere fyldt med flaskevand, som jeg skal holde styr på. Især skal jeg holde øje med, at det sidst ankomne vand bliver placeret bagest i containeren, så det ældste vand drikkes først, inden datoen for sidste anvendelsesdag overskrides. Desuden er der seks
containere placeret rundt i lejren, hvor soldaterne bare kan hente det vand, de har brug for. De containere ser jeg til hver anden dag og sørger for, at de bliver fyldt op, siger Ronni, der konstant kan holde øje med beholdningen af de kuwaitiske drikkevandsflasker på sin computerskærm.
- Det hele kører på et administrationsprogram, der hedder SAP. Men jeg gik selv i gang med at lave en logisk opstilling og oversigt, da jeg blev tilknyttet NSE’et som forsyningshjælper siger Ronni.
Savner vandhanen
Han har også andre opgaver end at holde styr på vandet, som dog fylder langt det meste af Ronnis dagligdag ved den danske bataljon.
- Jeg kan ikke sige, at jeg får stress over vand-jobbet. Det er heller ikke fysisk hårdt, for jeg bruger jo en gaffeltruck,når jeg flytter rundt på kasserne. Men jobbet er alligevel afvekslende, og vi har det sjovt her i NSE’et. Jeg mener også jobbet har et relevant, militært tilsnit, selv om det ligger lidt ud over det sædvanlige. Vi har jo alle brug for hinanden
hernede, siger Ronni og skruer proppen af én af de mange kildevandsflasker fra køleskabet på kontoret og tager sig en slurk.
- Det smager sgu’ meget fint. Men jeg savner nu at drikke vand af vandhanen, som jeg plejer hjemme i Aalborg, tilføjer han med en grin, inden han igen kaster sig over computeren med oversigten over lagerbeholdningen på den kvarte million flasker kuwaitisk kildevand. Der skal være styr på tingene.
Rigeligt med vand i bruseren
Det samme gælder på “Energy Island” i et afsides hjørne af lejren, hvor vandet, som de danske soldater bruger til alt andet end at drikke, pumpes op ad jorden.
- Vi har to boringer, som går 30 meter ned, og vi henter cirka 200 kubikmeter vand i døgnet. (200.000 liter, red) Det er ret meget – jeg mener at kunne huske, at en gennemsnitdansker bruger under 200 liter vand i døgnet. Men vi tager også ekstraordinært mange brusebade hernede, smiler Claus Muusfelt.
Han er uddannet maskinmester, og er ene og alene sendt til Irak for at passe vandværket og strømforsyningen i den danske lejr. Som civil værkfører i uniform. Alt brugsvand til eksempelvis
madlavning, tøjvask, brusebad og toiletskyl kommer fra Claus’ vandværk, hvor en lille overdækket græsplæne og et bed med tomatplanter ved indgangen vidner om, at der er nok af vand at tage af.
- Der er rigeligt med vand. Så jeg fik min mor til at sende nogle græsfrø herned, så soldaterne har lidt grønt at se på. Det længes man efter, når man har
været her et stykke tid. Vi har jo også en swimmingpool i den anden ende af lejren – og faktisk er det drikkevand, som soldaterne bader i. For selv om der er i princippet er tale om havvand, der er rimelig salt, når det kommer op fra boringen, gennemgår vandet en rensning, der er så effektiv, at det sagtens kan drikkes. Jeg smager da også selv på
det hver eneste dag, og vandet til den kaffe, du sidder og drikker, kommer også herfra, fortæller Claus.
Så rent som destilleret vand
Han giver en detaljeret beskrivelse af vandets vej fra den irakiske undergrund, gennem rensningsanlægget til det havner i de containerbaserede brusekabiner.
Vi be’r Claus give os den korte version.
- Det er en censor, der styrer hvor meget vand, der pumpes op – 4,4 kubikmeter i timen (4.400 liter, red.) Vandet køres gennem række fi ltre, heriblandt et klorfilter og et meget fint kulfilter inden det pumpes over i nogle store tanke, og herfra ud i lejren via et rørsystem, fortæller Claus med entusiasme
og tilføjer:
- Ud over jeg smager på vandet bliver det selvfølgelig også hver dag testet for diverse bakterier. Men jeg kan garantere dig for, at det er rent – ja næsten
så rent som destilleret vand, når det forlader vandværket – og renere end det vand, der kommer ud af hanerne derhjemme.
Sikkerhed gør den lille forskel
Nu vil den kvikke læser nok spørge sig selv, hvorfor alverden man sætter en konstabel til at holde øje med 250.000 flasker kildevand – og i det hele taget
bruger penge på at købe det og transportere det fra Kuwait til Irak – når man samtidig henter titusindvis liter vand op ad jorden, som man renser i en sådan grad, at det får højere kvalitet end det danske kommunevand. Forklaringen er simpel: Soldaternes
sikkerhed.
- Man tør simpelthen ikke at løbe nogen risiko. Hvis 500 personer i Danmark får diarré på grund af noget forurenet vand, kan man trække på skuldrene og sige: Og hva’ så. Men hvis 500 soldater i Camp Danevang får diarré og sættes ud af spillet af samme
årsag – ja så er det altså ikke bare: Og hva’ så. For så er vores sikkerhed i fare. Samtidig er et vandværk sårbart overfor terrorangreb med biologiske våben – så man tør ikke lade soldaterne drikke det. Men jeg tør godt – for jeg ved at mit vand er det reneste – også renere end det på flaske, siger Claus med et stort smil, mens han viser rundt blandt membrantanke, rør og ventiler.
- Jeg har jo også ansvaret for de 13 generatorer, der forsyner lejren med 1,4 megawatt strøm i døgnet. (1,4 mio. watt, red.) Vil du se dem? spørger Claus med forventning i stemmen.
Men her stopper festen. Det må blive en helt anden historie.