Tekst: Jakob Schultz
Foto: Ulrik Samsøe Figen
Med den nye EH101 helikopter, der erstatter Forsvarets gamle S61 Sikorsky redningshelikopter, har besætningerne nu langt bedre redskaber, når de med kort varsel bliver sendt ud på redningsmissioner
600 gange. Så mange redningsmissioner flyver Forsvarets nuværende Sikorsky S61 rednings-helikoptere hvert år. Fra tre steder i landet – Skrydstrup, Aalborg og Værløse - er besætningerne på vagt 24 timer i døgnet, syv dage om ugen året rundt. De er på døgnet rundt i tredages skift, så der altid er
tre styk seks mand besætning på hver helikopter klar til at fl yve afsted. Eskadrille 722 er Forsvarets Search and Rescue (SAR) redningseskadrille og kan nå frem hurtigt muligt overalt i Danmark - også når vejret er dårligt. De omkring 600 missioner, som kan dreje sig om alt fra eftersøgning og redning af nødstedte på havet eller patienttransport fra øerne, er hidtil blevet fløjet i Sikorsky helikopterne. En efterhånden 40 år gammel helikopter, som næste år erstattes når de helt nye EH101 helikoptere sættes ind.
Unik maskine
Helikopteren, som mere præcis hedder EH-101 Merlin Joint Supporter, er blevet leveret i 14 eksemplarer. Nogle af dem skal udstyres som redningshelikoptere,
men flere af dem skal også bruges til militære operationer i forbindelse med troppetransport. På Flyvestation Karup er man for tiden ved at omskole udvalgte medlemmer af besætningerne fra Sikorsky til at kunne håndtere EH101, så de samtidig kan fungere som instruktører for de øvrige besætninger, der skal flyve EH101 næste år.
For besætningerne er det en stor opgave som kræver et langt uddannelsesforløb at lære en helt ny helikopter atkende. Især fordi EH101 og den gamle S61 er så forskellige som de er.
Det skyldes mest alderen mellem de to maskiner, for EH101 er et produkt af computertidsalderen, hvor alt kan styres ved hjælp af computere. Samtidig er det også en udfordring at være mekaniker på helikopteren. Det kan 31-årige Jakob Wolf tale med om. Han er uddannet flymekaniker på F16 i Skrydstrup, men siden 2001 har han fløjet redningshelikopter som mekaniker og redder, som han har taget en specialuddannelse til at blive. I dag er han i fuld gang med at blive omskolet til EH101.
- Det er meget spændende at have med så ny teknologi at gøre. Det er det, som driver en i sådan et projekt. Jeg er gået ned i løn ved at vælge det
her, fordi jeg ikke længere har mit vagttillæg. Samtidig er arbejdsbyrden måske steget med det dobbelte. Derfor er det interessen, der driver mig.
Jeg ville gerne lære noget nyt og det her er en enestående chance for at komme i nærheden af den helt nye helikopter. Jeg vil aldrig kunne komme i nærheden af at få den erfaring i den gamle helikopter, så fra starten af ville jeg gerne være med her, fordi man føler at man har den helt grundlæggende viden om den nye maskine. Det er en stor fordel og en personlig tilfredsstillelse at blive uddannet på den nye helikopter, fortæller Jakob Wolf.
Forbedrede muligheder
Den nye EH101 byder på et væld af nye teknologier som først og fremmest skal gøre den mere optimal i forbindelse med eftersøgninger af nødstedte personer. Den er udstyret med kamera, som systemoperatøren kan styre, når han skal fi nde nødstedte på havet. Derudover er den udstyret med
infrarød projektør, som kan bruges i mørke sammen med særlige Night Vision Goggles, der er nogle avancerede briller som besætningsmedlemmerne kan have på og som gør dem i stand til at se i mørke.
- Med EH101 har vi fl ere redskaber som gerne skal gøre det nemmere at finde frem til nødststede på havet. Kameraet, Infrarød og Night Vision Goggles
havde vi ikke tidligere, så det er helt sikkert et vigtigt hjælpemiddel. På Sikorsky havde vi kun en almindelig
projektør, siger Steen Tidmand, der er systemoperatør på redningshelikopteren. Han er også ved at blive omskolet til instruktør på EH101 og han er begejstret for de nye muligheder.
- Den nye helikopter er også udstyret med et kommunikationsanlæg, som gør at vi kan tale kun to sammen. Førhen hørte alle hvad der blev sagt og det kan være unødvendigt i nogle henseender. Derfor er det en fordel med det nye kommunikationsanlæg. Men der er også meget nyt at lære, fordi man koder alle ruter ind via en computer og alle computerne skal i gang og fungere inden man kan lette, siger han.
Også for Jakob Wolff er der nye udfordringer på det mekaniske område. F16-flyet, som han er uddannet på, er i forvejen meget avanceret, men på en helikopter er der mange andre ting man skal tage højde for som flymekaniker.
- Det er meget mere avanceret, fordi der er meget mere mekanik, der roterer i en helikopter, og det gør det fascinerende, fordi man har en kæmpe stor masse af elektronik, der drejer rundt. Vi har da haft nogle problemer med den nye helikopter. Sådan er det med al ny teknik, hvor der er en indkøringsfase, men jeg ved, at vi får den til at køre som den skal, siger Jakob Wolf.