Tekst: Jakob Schultz
Foto: Ulrik Samsøe Figen
Pilot Jørn Eilersen har masser af erfaring, men netop nu står han overfor en ny opgave: At lære Forsvarets nye EH 101 helikopter at kende, så han kan give sin viden videre til de andre piloter, der skal flyve maskinen, når den skal i tjeneste næste år
Han er 40 år og har været pilot i Flyvevåbenet i de sidste 20 år. Det var her Jørn Eilersen begyndte sin uddannelse og i dag er han her stadig. Han kan ikke
forestille sig at være andre steder, for karrieren i Forsvaret har givet ham oplevelser, som han ikke har kunnet få andre steder. Som pilot har han fløjet alt
fra datidens super jagerfl yt SAAB Draken over F16 til S61 Sikorsky helikopter. Faktisk har Jørn Eilersen siddet bag roret i redningshelikopteren de seneste
syv år efter han skiftede jagerflyets hæsblæsende tempo ud med helikopterens helt anderledes temperament.
Det har han aldrig fortrudt og i dag er han en af de få udvalgte, der bliver uddannet som de første på den nye EH101 redningshelikopter. Den viden han får skal han undervise de øvrige piloter i, så for Jørn Eilersen er der stadig meget at lære, selvom han har 20 års erfaring.
- Det er spændende at være de første til at lære den nye maskine at kende. Der er mange nye systemer og helikopteren er helt anderledes end den gamle S61, som vi har fløjet i. Det giver nogle udfordringer at skulle lære de mange nye teknologier at kende, for i EH101 er alt styret af computere. Det giver en masse fordele, men også nogle helt andre rutiner i forhold til tidligere, siger Jørn Eilersen.
Mange oplevelser
Jørn Eilersen har aldrig fortrudt at han valgte at gå pilot-vejen. Det har givet ham utallige oplevelser, som han ikke havde kunnet få i et andet job. Han
har rejst over det meste af verden i forbindelse med pilotjobbet.
- Det har været spændende at se så meget i forbindelse med jobbet. Det har givet mig mange oplevelser og det har da også været en udfordring at
flyve både jagerfly og helikopter, siger Jørn Eilersen og fortæller:
- Som jagerpilot skal man helst ikke være mere end 40 år, så jeg har det fint med at flyve helikopter. Jeg synes faktisk, at det var en øjenåbner at komme fra fastvinget fly som jeg fløj i 10-12 år til at flyve helikopter, hvor hver eneste landing i bund og grund er forskellig. Man lander næsten hver gang et sted i terrænet, hvor man ikke har landet før. Sådan er det ikke i et jagerfly, hvor man lander steder, som alle ligner hinanden.
Det er en helt anderledes opgave at være pilot på en helikopter i forhold til at sidde i cockpittet på et jagerfly. Men selvom helikopteren flyver langsommere, så er det ikke nødvendigvis nemmere.
Det kræver en del tilvænning. Helikopteren er det fly, som kræver den største grad af koordinationsevne at flyve. Man skal nemlig tænke anderledes, for at manøvre helikopteren, fordi det mekaniske og fysiologiske er anderledes. Man skal vænne sig til at hænge i luften og holde maskinen stille, hvilket svarer til at balancere på en bold, siger Jørn Eilersen og forklarer hvordan helikopteren styres.
- Man styrer den ved hjælp af en styrepind, der hedder en Cyclic, som bestemmer rotorbladenes vinkel og så bruger man håndbremsegrebet ved siden af som bestemmer, hvordan bladene løfter sig. De bevægelser man laver bestemmer, hvor meget der skal trækkes op, dreje frem eller hen.
Krævende uddannelse
At pilotuddannelsen er meget krævende ligger Jørn Eilersen ikke skjul på. Alle piloter skal gennem Flyveskolen i Karup og gennem den samme grundlæggende uddannelse. Herefter kommer de enten ud og bliver omskolet og videreuddannet til at flyve helikopter, jagerfly eller transportfly.
- Det er en uddannelse, hvor man skal være meget grundig for at klare sig igennem. Man skal også have en virkelig god simultan-kapacitet, når man flyver en moderne helikopter eller et hvilket som helst andet fly. Det skal man fordi, når vi flyver, så laver vi mange ting på samme tid. Når vi er på eftersøgning så holder vi som piloter også øje med de personer, som vi leder efter, samtidig med at vi flyver maskinen. Derfor skal man kunne have mange bolde i luften og kunne varetage alle de opgaver og koordinere samtidig, siger Jørn Eilersen, der forklarer at alle øjne i en redningshelikopter kan bruges, når man skal lede efter en nødstedt person på havets overflade.
- Når vi eftersøger så er vi cirka 100 meter oppe, for hvis vi er længere oppe forsvinder et ansigt i bølgerne nemt. Når en person skal reddes op, så går vi ned til tyve meters højde. Men mange af vores opgaver er også patienttransporter, hvor vi henter folk på øerne, hvis de skal akut på hospitalet. Det er her, at man føler, at man er med til at gøre en stor forskel, fordi man redder et menneskeliv, siger Jørn Eilersen, der ikke planlægger at stoppe som pilot foreløbig.
- Jeg kan godt fortsætte med at flyve til jeg er 60 år, for hvis alternativet er skrivebordsarbejde, så vil jeg hellere flyve, siger han.