En modig beslutning 

Tekst og foto: Morten Fredslund

24-årige Figen Cayan satte sit cand.merc.-studie på stand-by for at uddanne sig til sergent i hæren. Som pige, og med tyrkiske forældre, var det en beslutning, der krævede mod. Men Figen har ikke fortrudt sin beslutning ét eneste sekund


- Lige efter gymnasiet var jeg ikke rigtig klar. Men efter nogle år bag bøgerne på Handelshøjskolen følte jeg, at nu skulle det bare være, siger Figen Cayan, der har en bachelorgrad i Filosofi og Erhvervsøkonomi. Hun nåede også et år af cand.merc-studiet før hun tog orlov for at prøve kræfter med rollen som sergent i hæren.

Oprindeligt ville Figen Cayan gerne være reserve-officer, og søgte også ind på uddannelsen. Men reserveoffi cersuddannelsen blev nedlagt kort efter det seneste forsvarsforlig. Figen blev i stedet tilbudt at starte på den nye sergentuddannelse, der er oprettet i tilknytning til den nye, korte værnepligt,
Hærens Basisuddannelse, HBU, som hun gennemførte ved Gardehusarregimentet i Slagelse fra den 1. august til den 14. november 2005. Herefter gik turen til Sergentskolen i Sønderborg i fire en halv måned, hvorefter Figen sammen med 68 andre sergentelever
flyttede til Oksbøl-lejren i Vestjylland, hvor de resterende tre en halv måned af sergentuddannelsen finder sted.

- I Sønderborg handlede det meget om at få lært de grundlæggende færdigheder som soldat og gruppefører - også i teorien. Perioden her i Oksbøl kan betragtes som en slags praktik, hvor vi bruger al den grundlæggende indlæring og teorien i praksis samtidig med, at vi også lærer nyt hver dag.

Det er netop det, der tiltaler mig meget: Der sker noget nyt hver dag – hver eneste dag er en udfordring. Lige nu er vi for eksempel i gang med at
lære alt om den pansrede mandskabs-vogn, PMV’en. Som 100 procent kvinde med en teoretisk skoleuddannelse i bagagen er det sjovt at få lov til at
være rigtig mekaniker og lære, hvordan man bruger en topnøgle, siger Figen med et stort, hvidt smil og tilføjer:

- Hverdagen er spændende, og jeg er alvorligt bange for, at jeg ville kede mig bravt, hvis jeg lige nu skulle vende tilbage til min tidligere livsstil som studerende.

69 elever - fire kvinder

Ud af de 69 sergentelever på holdet i Oksbøllejren er kun fire af dem kvinder. Og Figen ligger da heller ikke skjul på, at det kræver en ekstra indsats, hvis man som kvinde ikke skal falde igennem under den fysisk krævende uddannelse.

- Der er fysisk action og det kræver, at man har overskud til fysisk træning – også uden for arbejdstiden. Hvis vi kvinder skal have samme accept som drengene, kræver det en ekstra indsats. Men allerede under den indledende uddannelse blev det påpeget, at det vigtigste er, at man viser viljen. Så skulle vi nok få den støtte, vi havde brug for. Men som kvinde vil jeg ikke skille mig ud, så jeg bider da også tænderne sammen en gang imellem. Jeg vil jo gerne være en tand bedre end drengene – men det kræver altså en ekstra træningsindsats.

Piger og drenge er altså forskellige - men her gælder de samme vilkår, når vi eksempelvis skal gå 40-45 km march med 30 kilos oppakning – kravene er
ens uanset, om du vejer 60 eller 80 kilo understreger Figen bestemt og tilføjer:

- Men det giver også respekt, at man viser viljen til at give den en ekstra skalle og gå forrest og støtte op om dem, der halter bagefter – selv om opgaven er hård og ubarmhjertelig.

Fysikken gør det ikke alene

Figen Cayan er tidligere fitness-instruktør og har derfor ikke de store problemer med at sætte sig op til en ekstra indsats i forhold til den fysiske træning.
Men fysikken gør det ikke alene. Figen understreger, at sergentuddannelsen også er hård på andre områder.

- Jeg tror, det er vigtigt, at man er afklaret på forhånd, inden man melder sig. Som sergentelev uddannes du som fører for en gruppe soldater, hvilket både er hårdt og langtfra altid nemt. Du lærer, at sige javel og, at der ikke er plads til diskussion i kampens hede. Som instruktør kommer du til at
stå som midtpunkt foran en stor gruppe mennesker – så det skal man ikke være bange for på forhånd. I hvert fald ikke hundeangst. Og så skal man være klar til at hæve stemmen samt udvise autoritet og være klar til at give udtryk for, hvilken rolle man spiller.

Det er også vigtigt, at man er åben og udadvendt og er klar til at stå frem med sine holdninger, uden at man af den grund fører sig frem. Sidst men ikke mindst skal man være klar til at modtage kritik. Sergenteleverne bruger meget hinanden som henholdsvis undervisere og elever, og her får man altså at vide, hvad der er godt, og hvad der er skidt.
Her er det vigtigt, at holde fast i, at den negative kritik ikke er personligt ment, men skal bruges konstruktivt. Vi får feed back i klar tale - også af instruktørerne, siger Figen med endnu et smil.

Farfar var oberst i Tyrkiet

Det var en kombination af mange ting der fik Figen til at søge ind i Forsvaret. Ud over selve udfordringen har det haft betydning, at såvel hendes far som farfar har haft et karriereforløb i den tyrkiske hær.

- Min farfar var oberst i hæren og min far var sergent, så det at være tilknyttet hæren har altid betaget mig. Men når mine veninder spørger mig, hvorfor jeg har valgt, som jeg har, er det svært at give ét enkelt dækkende svar. Men selvfølgelig har min far og farfars fortid betydet noget – blandt andet var min far også husar, og det har betydet meget for mit valg af regiment. Men helt generelt, ja så har jeg bare haft lyst til at se om det her er noget for mig. Og mine forældre har altid givet mig og min bror - som i øvrigt også er soldat ved Gardehusarregimentet - lov til at træffe vores egne valg, siger Figen.

Hendes far kom hertil fra Tyrkiet i 1972, mens hendes mor først kom til Danmark otte år senere.

- Mine forældre er moderate muslimer, og det eneste der betyder noget i religiøs retning for dem er, at man bliver et godt menneske, siger Figen og tilføjer:

- Inden jeg blev indkaldt, var jeg selvfølgelig spændt på, om den militære verden var for lille til at rumme mig, når jeg både er kvinde og samtidig har en udenlandsk baggrund. Ville jeg kunne opnå samme accept, som de andre? Ville jeg skille mig ud eller mærke de andres blik i nakken? Men indtil videre har jeg ikke oplevet noget ubehageligt i den retning. Tværtimod har jeg oplevet Forsvaret som et rigtigt godt sted at være, selv om jeg aldrig har følt det som et decideret arbejde at være soldat. Hverdagen er simpelthen så fyldt med oplevelser og udfordringer,
at det ikke kan sammenlignes med et job på en almindelig arbejdsplads. Hverdagen er aldrig triviel.

Vil have styr på tingene

Men selv om Figen stort set kun har positive oplevelser at berette om, er der dog ét punkt hun godt kunne tænke sig havde været anderledes.

- Frem til jeg tog den endelige beslutning om at ville i Forsvaret, var det meget svært at komme i kontakt med en kvinde i Forsvaret, der kunne fortælle lidt om, hvordan det egentlig er, at være kvinde i en mandeverden, som hæren jo er. Vi kvinder vil jo godt have styr på tingene, inden vi kaster os ud i noget nyt, men det var altså ret svært at få svar på spørgsmål i netop den retning, siger Figen, hvis anke i dag ergjort overflødig, da det med indførelsen af Forsvarets Dag, et modtræk til den gammeldags session, tilstræbes, at der altid er en kvinde fra Forsvarets rækker til stede.

Smil vigtigere end titel og løn

De fire piger på sergent-grundskolen bor alene sammen, mens drengene bor på otte-mandsstuer.

- Som pige er det vigtigt, at du har nogle andre piger at tale sammen med. Og det er da godt, at der er andre piger på holdet. Vi forstår trods alt hinanden på en anden måde, end drengene gør, og det havde ikke været fedt at være eneste kvinde på holdet.

For selv om vi alle på holdet er kolleger og venner såvel i dagligdagen som i felten, og jeg dagligt føler mig som “en af drengene”, ja så har man som pige brug for sparringspartnere af samme køn - og det bruger vi da også hinanden til, siger Figen Cayan og tilføjer:

- Men som soldat skeler man ikke så meget til, om man er mand eller kvinde. I Forsvaret er vi i bund og grund kolleger, og jeg har ikke fortrudt mit valg ét
sekund. Jeg står op hver morgen med et smil på læben, og det betyder mere, end en cand.merc.-titel og høj løn. Så jeg kan sagtens forestille mig, at jeg får lyst til at uddanne mig til officer og gøre karriere i Forsvaret. Men lige nu tager jeg én dag ad gangen.