Tekst: Jakob Schultz
Foto: Ulrik Samsøe Figen
Eleverne på Flyveskolen i Karup har allerede bestået en optagelsesprøve inden de møder på skolen. Men den endelige udvælgelse begynder først rigtig på flyveskolen, hvor eleverne for alvor skal bevise at de er parate til at blive piloter i forsvaret
Der er for tiden 22 elever på Flyveskolen i Karup, som alle har den samme drøm: At blive pilot i Flyvevåbenet og en dag måske flyve jagerfly, transportfly eller helikopter.
Drømmen har fået dem alle til at gennemføre en optagelsesprøve hos Forsvarets Rekruttering.
En bestået prøve er billetten til den første del af uddannelsen, som foregår på Flyveskolen. Det er også her, at den store udskillelse rigtig begynder.
Statistisk er der kun 40 procent af eleverne, der klarer den krævende uddannelse, kommer gennem nåleøjet og bliver sendt på officersskole og videre til pilotuddannelse i USA eller Canada, hvor Forsvaret køber sig til de kurser, som er den afsluttende del af pilotuddannelsen.
Konstant vurdering
Udvælgelsen foretages af Flyveskolens instruktører, der gennem hele forløbet vurderer eleverne ud fra mange forskellige faktorer.
- Vi ved aldrig på forhånd, hvor mange vi skal bruge, for vi tager alle dem der er egnede. Hvis de på forhånd vidste at vi skulle bruge et bestemt antal, ville det give en urimelig konkurrence, så vi ikke kan opbygge det teamwork, som er vigtigt i arbejdet som pilot. Dem vi leder efter, er almindelige mennesker.
Det nytter ikke at have en stor viden på et felt. Man skal have personlighed, være meget grundig, have en vis ordenssans og være villig til at gøre en stor indsats.
Det er en fordel, at have det nemt med matematik og fysik, men det er ikke noget krav, at man har fået topkarakterer i gymnasiet, forklarer kaptajn Lars Bæhrenz, der går under pilotnavnet SER og er en af instruktørerne på Flyveskolen.
Han understreger, at selvom op mod 60 procent ikke går videre, så er tiden på Flyveskolen ikke spildt.
- Det vi sorterer ud fra, er udelukkende, om de kan bruges i Flyvevåbenet. Når de har været her, har de fået en del flyvetimer, som de kan bruge senere og
har et forspring, hvis de vil gå videre med en civil pilotuddannelse, siger Lars Bæhrenz.
Store krav
At gennemføre pilotuddannelsen handler om selvdisciplin, engagement og en vilje til at gå langt for at få uddannelsen. En af eleverne på skolen,
Stephen Galea, har vidst, at han ville være jagerpilot siden han var fem år, men at han også måtte rejse fra hjemlandet for at indfri drømmen. Han er oprindeligt fra Malta, men er dansk gift og kom til landet som 18-årig. Her gik han målrettet i gang med at forberede sig på optagelsesprøven til pilot ved at
lære sproget og han blive dansk statsborger.
- Mit ønske om at blive jagerpilot er blevet større med årene. Jeg kunne ikke blive jagerpilot på Malta, fordi de ikke har jagerfly, så jeg har vidst, at jeg
skulle flytte for at opnå det, siger Stephen Galea og forklarer:
- Jeg vil gerne være F16 pilot, selvom jeg ved, at det er Forsvarets behov, der bestemmer, hvor jeg ender. Jeg har været meget fokuseret på det her, selvom jeg godt kan mærke, at presset er stort her på skolen. Heldigvis har jeg taget svæveflyver certifikat, så meget af det, har jeg gennemgået før.
En anden af eleverne, 25-årige Christoffer Plambeck, har også haft pilotdrømmen siden drengeårene. Han klarede optagelsesprøven i 2002, men da
der var uddannelsesstop, så begyndte han først på Flyveskolen i 2005. I mellemtiden tog han sergentuddannelsen og læste til ingeniør.
- Jeg tror, at jeg blev grebet af det her, fordi jeg spillede simulatorspil på computeren, da jeg var dreng. Det er også en fascination af de store maskiner og at have fri bevægelighed i luften, siger
Christoffer Plambeck og fortæller, at der er mange store krav til den enkelte elev.
- Der er en masse udenadslære. Det er også et pres at man ved, at mange bliver siet fra, men vi har et godt sammenhold, læser meget sammen og øver tingene sammen, så vi alle for noget ud af det, siger han.