Tekst: Morten Fredslund
Vandpiber, burkaer, teatersminke og russisktalende tolke er faste ingredienser, når danske soldater forbereder sig på udstationering. "Optimal forberedelse" lyder det fra Simon i Afghanistan
De sidste forberedelser, vi var igennem i Oksbøl, inden vi tog af sted, er meget realistiske i forhold til de faktiske forhold hernede. Blot er afghanerne ikke så nærgående som de episoder, der blev spillet ind under øvelsen i Oksbøl, fortæller Simon i satellittelefon fra Afghanistan.
Han har været udstationeret siden midten af december sidste år. Nærmere betegnet ved den danske enhed i Feyzabad i det nordøstlige Afghanistan. Simon er overkonstabel og indgår i et af de fi re danske militære obersvations-teams, MOT, der kører patruljer og besøger landsbyerne for at kortlægge, hvem der er kontaktpersoner på de forskellige områder, så man kan identifi cere eventuelle problemer, der skal tages action på. Det
kan være manglende vandforsyning, manglende el eller behov for en lokal sundhedsklinik.
- Der har været meget koldt hernede og for nylig sørgede vi for, at en skole fik overrakt nogle nye vinduer. De blev sat i med det samme, så det vakte begejstring. Ellers går der meget tid med at vente, mens officererne i teamet er til møder med de forskellige overhoveder i landsbyerne, fortæller Simon, der sammen med de øvrige fem soldater i
hans team er stationeret ved en tysk enhed i Feyzabad, når han ikke er på patrulje – opgaver der kan strække sig over flere dage.
- Hvis der ikke er en lejr i nærheden, når vi er på de lange patruljer, overnatter vi i telt eller under en presenning i naturen, som i øvrigt er helt fantastisk, tilføjer Simon.
Ingen grund til panik
Der bor i alt 41 danskere i den tyske lejr i Feyzabad, og her har de på de danske tv-kanaler fulgt den seneste tids fokus på Danmark i forbindelse med Mohammed-krisen.
- Det gik hurtigt over og er slet ikke noget, vi har mærket til i dagligdagen hernede. De voldsomme reaktioner, vi har fulgt i nyhedsudsendelserne på DR
og TV2 betød, at vi tog Dannebrog af køretøjerne. Men det var kun en kortstund, så kom de på igen. Og vi har ikke på noget tidspunkt været påvirket eller ængstelige på grund af sagen med tegningerne, fortæller Simon.
Første gang vi mødte den 25-årige københavner og inkarnerede FCK-fan, var kort før jul under enhedens sidste forberedelser i Oksbøllejren. Dengang var det hans opgave at holde vagt ved et af køretøjerne, da hans patrulje ankom til en lade, hvor enhedens to
officerer blev budt indenfor hos en familie, der til forveksling ligner en familie fra et afghansk postkort.
- Jeg husker godt mange af de spillede episoder i Oksbøl. De var meget livagtige i forhold til det, vi oplever hernede. Så det var helt sikkert en god måde at forberede os på, siger Simon.
Vandpibe og russiske gloser
Omkring 60 soldater er tilknyttet den styrke, som under den afsluttende øvelse i Oksbøl spiller autentiske roller og situationer, kaldet momenter, fra
alle grene af det afghanske samfund. Og der bliver ikke sparet på rekvisitterne eller den energi som de udklædte soldater ligger i de forskellige scener. Heller ikke under det moment, hvor Simons MOT-team om lidt kommer på besøg for at undersøge rygterne om
noget skyderi, der har fundet sted for et stykke tid siden.
Inde i laden står et gasblus på gulvet og prutter. Vandet i gryden nærmer sig kogepunktet, mens Jan er gået i gang med at line de kulørte te-glas op. Mikkel, der er sminket som gammel mand, tænder vandpiben.
Madrasserne på gulvet bliver rettet til så de danner en fi rkant. I midten står vandpiben og en glasskål med nødder og rosiner. Nu mangler kun gæsterne.
Om et øjeblik ankommer Simons MOT-team. Familiens mænd er klanmedlemmer og føres an af Eske, der er sprogofficer og vil slå over i russisk,
når MOT-folkene ankommer.
En snert af virkelighed
- Det er for så vidt ligegyldigt, om vi taler arabisk eller russisk til patruljefolkene. De forstår ikke en lyd, og det betyder, at situationen får en snert af den virkelighed, de møder i Afghanistan, siger Eske, inden han ifører sig en traditionel afghansk hat.
Familieklanen, der snart får besøg, består udover familieoverhovedet, Eske også af den meget gamle mand, Mikkel, vagten med AK 47’eren, Jacob og den utilrettede tjener, Lars med beduintørklæde, og sortsværtet ansigt.
- Formålet med det her skuespil er at lære patruljefolkene at begå sig, når de er ude på patrulje blandt lokalbefolkningen. Stationen her skal have
en slags kulturel opdragelseseffekt, så patruljefolkene ikke falder igennem. Det er vigtigt, at man både optræder imødekommende og værdigt,
når man er på besøg hos de lokale, siger Eske.
De fire »skuespillere« kommer fra tre regimenter og blev først samlet dagen før, hvor de fi k en kort instruktion. På Børsmose Skole i det store øvelsesterræn blev Mikkel sminket gammel af hjemmeværnets sminkører, og der blev udleveret rekvisitter, der er med til at gøre hele situationen meget autentisk.
Erfaringer fra tidligere hold
- Vi bruger alle vores erfaringer fra tidligere udstationeringer. Så når vi giver vores tilbagemelding, har det mest karakter af en række gode råd, siger Jan, der er kampdommer på momentet i laden.
Jan har selv været udstationeret to gange i Afghanistan. Først på ISAF Hold 5 og dernæst i Feyzebad og kender derfor til de afghanske termer for høflig opførsel.
- I Afghanistan henvender du dig altid til den ældste i en forsamling. Så det holder vi øje med. Men det er også vigtigt, at du som del af en patrulje er god til blot at falde ind og begynde at tale om familien derhjemme og andre bløde ting i stedet for at køre lige på og hårdt.
Og så skal man huske, at blot fordi der er et gevær tilstede, betyder det nødvendigvis ikke, at manden med geværet har planer om at skyde dig. Og den typiske fejl blandt de hold, vi har haft igennem, er faktisk, at de har været lidt for skeptiske og mistænkelige overfor klanlederen og hans mænd, siger Jan inden han følger i hælene på de fire »afghanere« for at modtage MOT 3 Feyzebad, der lige er rullet ind på gårdspladsen med Simon på førersædet.
The show must go on.