Tekst: Jakob Schultz
Foto: Ulrik Samsøe Figen
Uddannelsen til sprogofficer er to år på skolebænken, hvor der undervises intensivt i arabisk eller russisk, så eleverne kan tale sproget flydende, når de forlader sproginstituttet
Flere internationale operationer kræver fl ere sprogoffi cerer fremover. I takt med at det danske Forsvar bliver repræsenteret oftere i udlandet, er der i stigende grad brug for tolke, der kan tale flydende arabisk eller russisk. Og det kan en sprogofficer. En uddannelse, der kræver en meget høj selvdisciplin
og ikke mindst en kærlighed til sprog. For uddannelsen er meget intens, når man er optaget og ankommer til Institut for Sprog på Svanemølle Kaserne i København. Her skal man opholde sig de næste to år for at lære et af de to sprog, der undervises i.
Men man skal også have afsluttet sergent- uddannelsen i Sønderborg. Har man ikke den, kræver det først fire måneder som sergentaspirant, før man kan komme på skolebænken på Institut for Sprog. Den vej er 19-årige Suzanne Muhzin gået. Hun er af russisk-arabisk afstamning og den yngste elev på instituttet, hvor hun er kommet direkte fra gymnasiet.
- Jeg hørte om uddannelsen i gymnasiet og kunne se, at jeg ville få en uddannelse i en pakke med både sprog og kulturundervisning. Jeg søgte ind og var heldig at komme til optagelsesprøve, siger Suzanne Muhzin, der en måned efter sin studentereksamen stod på Hærens Sergentskole i Sønderborg.
- Jeg har aldrig stiftet bekendtskab med det militære system før og kender ikke nogen, der er i Forsvaret. Derfor var det da noget af en omvæltning at komme direkte fra gymnasiet til sergentskolen. Det, der var mest anderledes, var at man ikke havde så meget at skulle have sagt i starten af de fire måneder. Det var meget anderledes end i gymnasiet, men stadigvæk så var sergentskolen slet ikke hårdt i forholdtil, når man først starter på sproginstituttet, siger hun.
Sprog hele tiden
På instituttet handler det nemlig kun om sprog, og systemet, som man benytter, kaldes 3 gange 8. Det betyder otte timers daglig undervisning, otte timers
repetition og otte timers søvn. Et stramt system, som er nødvendigt, hvis man skal kunne lære at tale et af de krævende sprog flydende på bare to år.
- Jeg kan godt lide det, men man skal være virkelig opsat på, at det ikke bare er noget, man lige gør for sjovt. Man bruger al sin tid på at lære sproget og nogle aftener kan man da godt tænke, at man aldrig når at lære det, som man skal, siger Suzanne Muhzin, der har været på instituttet siden november
sidste år. Hun lærer arabisk, som betyder, at hun både skal lære ægyptisk sprog og derudover have undervisning i det, der hedder klassisk arabisk. Det
sprog, som alle tv-stationer og aviser i Mellemøsten bruger.
- De har været gode til at forberede os på, hvor intens undervisningen er, så jeg er egentlig ikke overrasket. Samtidig er det en perfekt måde at lære
et nyt sprog på, fortæller Suzanne Muhzin.
Alsidig uddannelse
Udover at have høj selvdisciplin og være fokuseret på at lære sproget, så er der også en lang række andre faktorer, der gør sig gældende, når man vælger uddannelsen til sprogofficer. Man skal nemlig ikke kun være ekstrem god til sprog. Der er også undervisning i kultur, geografi og statskundskab, så man lærer alt om de områder, hvor man bliver udsendt til. Derudover er der også undervisning i militære fag og øvelser i Oksbøllejren, hvor man laver
et komplet setup, som efterligner en landsby i for eksempel Afghanistan eller Irak. På den måde lærer eleverne at kende den risiko, der også er forbundet
med jobbet som sprogofficer.
- En sprogofficer skal være i fysisk topform. Når de er udsendt patruljerer de jo ofte sammen med infanteristerne, for det er jo dem, der møder lokal-befolkningen og her der er brug for sprogofficeren som tolk. En patrulje kan foregå til fods i bjerge og måske overnatter man også i et øde område, siger
holdfører Peter Nehm, der underviser de russiske og arabiske sprogelever i militære fag som taktik.
- Det er også vigtigt, at man psykisk er ovenpå, for man skal kunne overskue en situation, hvor man måske får fortalt grusomme ting af de lokale, ser et lig eller lignende. Man skal kunne lægge det bag sig. Vi gør alt, hvad vi kan for at ruste eleverne til de opgaver, som de kommer ud for, når de skal udsendes. Vi kan gøre det så godt, at de har et stort mentalt overskud, når de sendes ud, siger han.
At der er en risiko ved at være udsendt som sprogofficer, er Suzanne Muhzin godt klar over, for hun ved, at hun efter endt uddannelse bliver sendt ud. Som en del af uddannelsen indgår eleverne nemlig en kontrakt med Forsvaret, hvor de binder sig i fire år og vil blive udsendt til et af de sprogområder,
som de bliver omskolet til.
- Man skal vide, at man skal være hundrede procent klar til at blive sendt ud. Det har jeg afklaret med mig selv, og jeg er parat til det, selvom det ikke lige er det man tænker mest på lige nu. Her og nu er det mest eksamen, som man er fokuseret på, siger Suzanne Muhzin, der ser en udsendelse som en god mulighed for at bruge uddannelsen i praksis.
- Jeg ser det som en stor mulighed for at komme ud og prøve at være bindeled mellem en lokalbefolkning i et andet land og så vores styrker. Det er en vigtig opgave og jeg mener, at man kan være med til at gøre en stor forskel som tolk i for eksempel Irak,”
forklarer hun.