Tekst: Jakob Schultz
Foto: Ulrik Samsøe Figen
Han har været udsendt til både Afghanistan, Sarajevo og Bosnien på specialpatruljer. Han mener, at Jægerkorpset gør en aktiv indsats mod terror og føler, at han er med til at gøre en forskel
Han er 39 år og har været jægersoldat i de seneste 14 år. Vi kalder ham Morten, selvom han ikke hedder det i virkeligheden, for ligesom alle andre jægersoldater sørger han for at holde sin identitet hemmelig af hensyn til sin egen, sin families og Jægerkorpsets sikkerhed.
Mortens 14 år i korpset har været præget af vidt forskellige indgangsvinkler og opgaver i takt med at verdenssituationen har ændret sig drastisk. I dag bliver en jægersoldat altid udsendt på internationale opgaver, men sådan var det ikke tilbage i 1991. Dengang var Jægerkorpset på stand by som en del
af beredskabet og det var først i 1995, da krisen i Ex-Jugoslavien ulmede, at Jægerkorpset for første gang blev brugt på en international mission. Det var en mission, som Morten blev udvalgt til at deltage i.
- I 1995 kom jeg til Sarajevo med en patrulje i FN-regi. Det var første gang at nogen fra Jægerkorpset blev sendt ud. Det var sejt, og vi var på mange patruljer, men vi var stolte over at blive udpeget til at være de første til at komme af sted. I forbindelse med opgaverne kom også det mere moderne materiel, og man så, at vi var meget professionelle og kunne løse en lang række opgaver. Det var lækkert at komme ud og opleve, at det man træner,
det også virker, siger Morten.
Ville være pilot
Mortens jægersoldat-drømme går helt tilbage til syvende klasse i folkeskolen. I den by, hvor han kom fra, boede tre jægersoldater, og Morten forestillede sig, at det var noget for ham. Men i virkeligheden havde han også pilot og politimand på ønskelisten over mulige karrierer.
- Jægersoldaterne virkede dragende, og jeg var selv meget sportsaktiv, så det passede meget fint til mit temperament, men min prioritering var alligevel pilot, politimand og jægersoldat. Jeg prøvede at blive pilot, men jeg blev sorteret fra og fandt ud af, at jeg er farveblind. Jeg prøvede alligevel politiet, selvom jeg godt vidste, at de ikke vil have mig, når jeg er farveblind. Derefter prøvede jeg i jægerkorpset og de anbefalede mig at søge, bare jeg kunne se forskel på grøn og rød,” siger Morten og fortæller:
- Jeg var 25 år, da jeg startede i Jægerkorpset. En fin alder, hvor jeg havde prøvet nogle ting inden. Jeg havde taget HF og søgte ind i Forsvaret, blev værnepligtig og senere sergent. Men der var ikke udfordringer nok, og de andre var ikke professionelle
eller ambitiøse nok. Der blev brugt for meget tid på fnidder, så det var slet ikke skarpt nok for mig. Disciplin tænder mig ligesom udfordringer og nogle spændende opgaver gør det, for jeg vil gerne udrette noget, som ikke ret mange gør.
Fascinerende
To år efter at Morten havde været i Sarajevo blev han udsendt til Bosnien i en patrulje i Nato-regi, og efter
terrorangrebet mod World Trade Center d. 9/11-2001 blev han sendt til Afghanistan som led i kampen om
at nedkæmpe Talebanstyret og fi nde Osama Bin Laden og hans medsammensvorne.
Morten var af sted i to perioder på hver to måneder. Det var en fascinerende oplevelse at se, hvordan
jægersoldaterne kunne rykke ind i de bjergrige områder ned mod grænsen til Pakistan med støtte fra både jagerfly og kamphelikoptere.
- Det er en meget stor tilfredsstillelse at være udsendt og bruge alt det, man har lært. Det er stort, at se, at der ikke bare er én, men 30 helikoptere, 20
kamphelikoptere og F16-jagere, der hænger i luften og er klar til at give en støtte. Når man flyver ind mellem bjergene midt om natten, bliver sat af,
kalder flyene og man kan høre dem i det fjerne, så føles det enormt. Det giver motivation og en følelse af, at vi nok skal slippe godt fra det, fordi vi har den støtte,” siger Morten.
- Man er både bange og får et kick ud af det. Jo mere du etablerer dig herhjemme med familie og børn, jo fl ere tanker går der igennem hovedet på én om, at man helst skal hjem igen. Det er ikke bare et kick, men der er mange overvejelser man skal se på. Man
bliver ikke mere passiv fordi man har familie derhjemme, for hvis du bliver det, så mister du engagementet og så er jægerkorpset ikke der, hvor du skal være. Man skal brænde 100 procent for sagen og tro på det man laver, men samtidig være klar over risikoen.”
Farligt
En risikofaktor på en mission i Afghanistans bjerge er blandt andet, at man kan blive opdaget af lokale. Det
oplevede Morten og hans enhed, og det kræver, at man handler korrekt og tænker på sikkerheden.
- Hjemmefra træner man kun på skydeskiver. Det skarpe og det endelige kommer først, når man er udsendt, hvor man ser miljøet i et andet land, og hvordan de lever. Vi blev opdaget af en hyrde en enkelt gang, og så melder spørgsmålet sig; hvad gør man i sådan en situation? Der er to muligheder: Enten skal man neutralisere ham eller lade ham gå og selv skifte position. Vi valgte det sidste, gav ham
noget chokolade og så forsvandt vi bagefter, siger Morten og forklarer, at situationen med hyrden bare er én af de etiske problemstillinger, som
man kan blive kastet ud i, når man er udsendt.
- Man taler om, hvordan man vil reagere og opstiller forskellige muligheder, for hvad man gør, hvis man bliver opdaget af en civil. Der er fordele og ulemper ved at skyde en hyrde, der er familiefar og som ikke er ondsindet. Men han kan afsløre os. Man skal tænke på sin egen sikkerhed for det kan være afgørende for om man selv kommer hjem, siger Morten, der understreger, at man skal være godt forberedt, hvis man overvejer at søge optagelse i Jægerkorpset.
- Man skal have opbakning fra familien. Det er svært for en kæreste at sætte sig ind i det, for hun synes måske, at det er sejt, at hendes mand er jægersoldat, men pludselig så fanger bordet, og så er han sendt ud i månedsvis. Det er heller ikke nok at
være stor og stærk, for sener og led skal være smidige, ellers får man skader. Man skal også, udover at være i fysisk form, have en stor faglighed, for alt bliver mere og mere teknologisk. Vi har bærbare computere med GPS-navigation og våbnene er udstyret med forskellige typer sigte og er blevet
langt mere tekniske,” siger han.