Tekst: Jakob Schultz
Foto: Ulrik Samsøe Figen
Flymekanikere er ligeså vigtige som piloterne. Det er dem, der har ansvaret for at F-16 jagere og helikoptere i flyvevåbnet altid er fejlfrie inden de sendes i luften. Forsvaret tilbyder nu en ny lærlinge-uddannelse til flymekaniker
Det ligner umiddelbart en hvilken som helst teknisk skole i Danmark. Men går man indenfor hos Tec Aviation i Dragør opdager man hurtigt, at der er én ting på dagsordenen her, som man ikke beskæftiger sig med på andre skoler: Fly. I klasselokalerne er der plancher med instrumentbrættet fra et fl y og i den ene ende af skolen er der en hel hangar med fly, som eleverne øver sig på at reparere.
Det er her på skolen, at man tager de første skridt mod at blive fl ymekaniker. Et 12 ugers grundkursus hvor man introduceres til flymekanik. Det er også det kursus, som seks elever, der skal i gang med Forsvarets nye flymekaniker lærlingeuddannelse, er
i færd med at gennemføre.
Anderledes krav
Den nye flymekaniker uddannelse er anderledes end den gamle. Den største forskel er, at alle nu kan søge ind. Førhen skulle man have en håndværks-mæssig uddannelse og et svendebrev inden man kunne komme ind på uddannelsen i Forsvaret. Det
krav forsvinder nu, så fl ere kan søge direkte ind og blive udlært til flymekaniker i Forsvaret.
Og uddannelsen starter på Tec Aviation, hvor et grundforløb på 12 uger introducerer eleverne til faget. Forløbet afsluttes med en prøve, som man skal bestå for at komme videre. En af de elever, der er startet på den nye uddannelse i Forsvaret er Jakob Guldbrandsen.
- Jeg var i gang med at uddanne mig til elektriker, men det hang mig ud af halsen. Jeg var virkelig træt
af det. Jeg så en annonce for Forsvaret og at det var muligt at blive flymekaniker. Det var noget, som jeg
synes lød spændende, så jeg tog til ansættelsesprøve og kom igennem, siger Jakob Guldbrandsen på 18 år.
Indtil videre har den første del af uddannelsen levet op til hans forventninger.
- Vi har et godt hold og jeg synes det er spændende stof. Der er meget teori og det kræver en indsats fra en selv, men samtidig så er det udfordrende, siger Jakob Guldbrandsen.
Også Jesper Toudahl på 21 år vil prøve kræfter med den nye uddannelse.
- Jeg har haft en drengedrøm om at blive fly-mekaniker og jeg har altid gerne villet lave noget med mine hænder. Jeg var i gang med en automekanikeruddannelse, men da jeg så, at man kunne komme ind uden et svendebrev, så skulle det prøves. Jeg har ingen problemer med, at det er i Forsvaret. Mange i min familie har været i Forsvaret, og jeg ser ikke nogen problemer i at man binder sig i en periode og kan blive sendt på internationale missioner. Det er bare med til at gøre det endnu mere spændende, siger Jesper Toudahl.
En krævede uddannelse
Arbejdet som flymekaniker består af mange ting. Blandt andet skal man foretage inspektion, klargøring, eftersyn, fejlsøgning, udskiftning, reparation, justering og funktionsafprøvning af flystel, flymotorer, elektriske, elektroniske, mekaniske systemer og våbensystemer. Den store mængde teori kombineret med en dygtig faglig kunnen gør flymekanikeruddannelsen til en krævende uddannelse, som kræver både disciplin og gode matematik og sprogkundskaber.
- Skoleopholdet er langt, og det er svært stof. Det er en forudsætning, at man har gode kundskaber i dansk, matematik, engelsk og fysik. Kommer man direkte fra folkeskolen skal der virkelig arbejdes med stoffet, og det vil klart være en fordel, hvis man kommer med en baggrund fra HTX, STX eller tidligere har gennemgået en faglig uddannelse. I løbet af uddannelsen skal der afl everes en del større skriftlige opgaver, så man skal heller ikke starte på en faglig uddannelse som flymekaniker, hvis man er skoletræt. Endelig kræver det ansvarsfølelse, teknisk indsigt og ordenssans at være flymekaniker, for intet må overlades til tilfældighederne, siger Frank Dalbram, Kaptajn i Uddannelsessektionen ved Flyvertaktisk Kommando.
Han understreger, at man skal gøre sig klart, at man forpligter sig til at deltage i international tjeneste, og
kan blive sendt ud til verdens brændpunkter og deltage i fredsbevarende og fredsskabende operationer.
- Som flymekaniker i flyvevåbnet har man mulighed for at komme til at arbejde med kampfly, helikoptere og transportfly i henholdsvis Skrydstrup, Karup og Aalborg. Alle steder vil man kunne komme til at arbejde på værksteder hvor man primært laver eftersyn og forebyggende vedligeholdelse på flyene og deres våbensystemer, eller man kan blive flyklarmelder ude i det operative miljø, hvor man håndterer flyene i dagligdagen og udfører mindre eftersyn og reparationer, siger Frank Dalbram.
Udfordringerne trækker
At der venter nogle krævende år forude, er ikke noget der afskrækker de seks elever, der skal i gang med den nye uddannelse til august. Tværtimod er udfordringerne med til at gøre det spændende at komme i gang.
- Jeg har altid vidst, at jeg ville noget indenfor Forsvaret, fortæller Josefine Maj Birkeholm på 19 år. Hendes familie har haft meget med Forsvaret at gøre, så skridtet har ikke været stort for hende.
- Jeg forestiller mig en karriere i Forsvaret. Jeg har ingen erfaring med mekanik, men jeg synes det virker spændende, så derfor har jeg kastet mig ud i det, siger hun. Hun og tre andre af de seks, der skal starte til august, skal først aftjene værnepligt. Det er nemlig et krav at man har aftjent sin værnepligt inden man går i gang med uddannelsen. Det har Rasmus
Bjerregaard Jensen allerede.
- Jeg har været i Irak to gange, men det er ikke noget jeg vil mere. Flymekaniker er noget, der tiltaler mig meget og så synes jeg, at det virker til at være mere spændende at komme til at skrue på jagerfly og helikoptere i forhold til i det civile, hvor man reparerer passagerfly, siger han.