Tekst og foto: Morten Fredslund
På Vordingborg Kaserne sørger man for al transport af materiel og soldater til Forsvarets mange missioner i udlandet. Her uddannes konstablerne til specialister og får masser af udlandsrejser med i købet
Hvis du har været ude og rejse med fly i sommer kender du sikkert til stress-situationen fra lufthavnen:
Hvor tjekker jeg ind, hvor går flyet fra hvornår, hvor går jeg hen? Er det mit fly, der er cancelled? Og hvor er nu mit boardingkort? Men sådan er det ikke for Søren Vængtoft.
- Jeg har efterhånden lært at læse en flybillet. Tasken er stort set altid pakket og klar. Ja når jeg rejser ud, er det ligesom at tage bussen. Jeg har ikke tal på det, men inden for de seneste to år er jeg i hvert fald steget om bord på et fly mindst 30 gange, fortæller Søren
Han er overkonstabel ved Terminaldetachementet ved Det Danske Internationale Logistik Center i Vordingborg. Enheden er ret ny og består af fem såkaldte terminalhold, der rykker ud hver gang et større parti materiel eller et stort antal soldater skal flyttes fra et sted til et andet. Som det eksempelvis er tilfældet i Irak lige nu, hvortil der også er sendt terminalfolk for at hjælpe med flytningen af den nuværende lejr Camp Dannevang. Lejrmateriellet skal flyttes 20 kilometer til Contingency Operations Base, hvor danskernes nye lejr skal opføres.
At flytte en militær lejr er et kæmpe arbejde. At flytte Camp Dannevang svarer til at flytte en landsby til 500
indbyggere, hvilket selvsagt kræver planlægning, overblik og koordination på et højt niveau.
På plads i begge ender
Men terminalfolkene er også på plads når større mængder materiel ellergods sendes fra Danmark til udlandet – eller retur. De sørger blandt meget andet for, at materiellet er forsvarligt pakket og spændt fast i flyet, på skibet eller på blokvognen. De registrerer,
hvad der er i hvilke kasser eller containere, sørger for, at al papirarbejde er i orden ligesom håndtering og pakning af såkaldt farligt gods som eksempelvis
ammunition og brændbare væsker sker på en forsvarlig måde.
Terminalfolkene er til stede, når materiellet sendes af sted fra Danmark, mens kolleger fra enheden står klar til at modtage og registrere det på bestemmelsesstedet og sørge for, at det når frem til lejren af planlagte ruter – eksempelvis på blokvogne, som er hyret hos lokale vognmænd.
- Der er meget papirarbejde, som skal være i orden, når man eksempelvis skal have farligt gods med i et fly. Hvis papirerne ikke er udfyldt korrekt, ja så vil piloterne simpelthen ikke sætte flyet i luften, siger Søren Vængtoft, der ligesom alle sine kolleger har været igennem et hav af kurser, for at få licens og ansvaret for, at det farlige gods er registreret, pakket og spændt fast på den helt rigtige måde, når forsvaret laster det på civile eller militære fly, skibe eller lastvogne.
Genopfriskning hvert andet år
De mange kurser i håndtering af farligt eller militær gods har betegnelser som IATA, ADR, IMDG og AFMAN. Kurserne tager hver især mellem tre og 14 dage at gennemføre og skal genopfriskes hvert andet år med afsluttende prøve, hvis man vil have forhåbninger om at bevare sin licens. Langt de fl este kurser er civile kurser, som soldaten også kan bruge, hvis han senere forlader forsvaret.
- Jobbet og de mange kurser og uddannelser giver helt sikkert gode muligheder for et job indenfor shipping og spedition, i rejsebranchen eller i en funktion i en lufthavn, når jeg engang siger farvel til forsvaret siger Søren Vængtoft, der har kontrakt til han fylder 35 år.
Han fortæller, at de civile kurser er noget tørt stof, som ikke er overstået på en formiddag. Men kurserne er et redskab, der er nødvendigt for at have jobbet i Terminaldetachementet.
Batterier, barberskum
og toiletkugler
- Faktisk er omfanget af farligt gods større end de fl este aner. For eksempel er små kvartlitersfl asker med husholdningssprit farligt gods, når de sendes af sted i større mængder. Det samme gælder Lithium-batterier, barberskum og ja, tro det eller lad være, duftkugler til pissoiret i de toiletcontainere, der opstiles i lejren i de internationale missioner. Så det
handler ikke bare om ammunition og våben, smiler Søren mens han viser rundt i en lagerbygning, hvor materiel, der skal sendes af sted som farligt gods bliver registreret og mærket.
På gulvet står grønne kasser mærket med røde klistermærker, der fortæller, at indholdet er meget brandbart. Og på et stort bord er der påsat adskillige ruller med forskellige klistermærker, der alle er beregnet til afmærkning af pakninger med materiel, som på en eller anden måde er farligt eller skadeligt for miljøet. Her er blandt andet klistermærker med dødningehoveder, flammer, ætsende syre og døde fisk, der fortæller, at indholdet er skadeligt for havmiljøet.
- Ud over kurser i farligt gods får vi en masse andre kurser i blandt andet fastsurring af materiel, administration af toldpapirer, kørekort til gaffeltruck
og alle kategorier på kørekortet - på nær motorcykel. Alt sammen så vi stort set kan bestride alle tænkelige
funktioner i en terminal. For selv om vi ikke direkte pakker flyet, ja så skal vi kunne træde til og sætte os bag rattet, hvis for eksempel truckføreren bliver syg og må efterlade sin gaffeltruck med for eksempel vital ammunition midt på flyrampen. Så mens vi er eksperter, der hidkaldes, når der skal flyttes materiel og soldater, ja så får vi samtidig en bred uddannelse på en lang række områder, hvor vi ikke bliver eksperter, men kan træde til og løse opgaven, hvis der sker noget uforudset.
Forsvarets shippingmen
Men det er også nødvendigt med en bred vifte af uddannelser. For selv om hvert terminalhold består af tre personer, bliver terminalfolkene tit og ofte sendt til fjerne himmelstrøg alene for at løse komplicerede opgaver. Eksempelvis når der skal etableres en lejr på en bar mark i et nyt missionsområde eller for at få
tingene til at køre i en ny lejr, hvor der næsten dagligt kommer nye forsyninger hjemmefra.
- Jobbet minder meget om det, som civile speditører og shippingfolk udfører for private. Blot har vi mere hænderne dybt nede i alt det praktiske og arbejder næsten udelukkende i verdens brændpunkter, hvilket selvfølgelig giver nogle udfordringer, siger Søren og tilføjer:
- Men det er også de udfordringer, der gør jobbet så fedt. Det er fedt at alle opgaver er forskellige, og der
aldrig er en eller anden fast rutine at få løst opgaven på. Der er regler der skal overholdes, men ingen faste procedurer eller rutiner, der beskriver hvordan tingene præcist skal føres ud i praksis. Blot målet bliver nået. Men det er til gengæld også vigtigt. Vores fornemmeste opgave er, at vores udstationerede soldater kan fungere ude i missionerne. Hvis vores enheder i eksempelvis Afghanistan løber tør for ammunition på grund af heftige ildkampe, ja så skal
det gå tjept. Og her sættes alt ind på at få ammunitionen hurtigt frem.
Ekspertviden
Terminalfolkene skal være klar til at rejse ud med meget kort varsel, ligesom man hurtigt skal kunne omstille sig til nye opgaver, nye kulturer, nye mennesker og være klar til at møde udfordringer eller problemstillinger, man ikke har stået overfor før.
- Det, der tæller mest hos mig, er kontakten til andre mennesker – såvel danskere som udlændinge. At kunne kommunikere med andre er så uhyre vigtigt, når der skal løses opgaver eller der opstår problemer. Jobbet kræver en høj grad af menneskekendskab, at man har positiv fremtoning er udadvendt rigtig god til at snakke med mennesker. Til gengæld er det konstant udviklende på det menneskelige og personlige plan, siger Søren.
Der er cirka 40 soldater tilknyttet Terminal-detachementet på Vordingborg Kaserne. Formentlig den enhed i Forsvaret, hvor de ansatte har flest udlandsrejser. Stillingerne bestrides stort set af et lige stort antal officerer, befalingsmænd og konstabler,
men blandt terminalfolkene skeler man ikke til hvilken grad soldaten har. I stedet er der fokus på, at opgaverne bliver løst hurtigt og smertefrit.
- Når jeg bliver udsendt til et missionsområde for at modtage eller håndtere en større mængde materiel sker det fordi, jeg har en specialviden, som man ikke har andre steder. Vi er eksperterne, og det kræver selvfølgelig også, at man kan træde i karakter.
Soldatens rejseguide
Det gælder også når Søren og hans kolleger følger med større hold af soldater, rejser til eller fra de internationale missioner i Irak, Afghanistan og Kosovo. Hvert sted udskiftes – eller roterer, som det kaldes med et militær udtryk – mandskabet to
gange om året, og så er to terminalfolk med i fl yet for at gøre hjem- eller udrejsen for de hundredvis af soldater så problemfri som overhovedet muligt.
- Vi fungerer nærmest som en slags guider, der sørger for at alle kommer med, bagagen kommer om bord og sørger for at det hele kører gnidningsløst og problemfrit. Det er jo vigtigt, at soldaterne kan fokusere på de opgaver, de skal løse i missionen i stedet for at bruge en masse kræfter på de praktiske detaljer, der altid er forbundet med en flyrejse, siger Søren og tilføjer:
- Flyrejser er på en måde noget ophøjet noget, hvor der foregår en hel masse, som man som almindelig
passager ikke lægger mærke til. Men med det kendskab jeg efterhånden har fået, kan jeg ikke lade være medat følge lidt mere med i, hvad der foregår i kulisserne, når jeg selv rejser af sted. Og når jeg tager på charterferie kan jeg godt blive utålmodig overfor guiderne og tænke “kom nu til sagen”, når de holder lange foredrag for turisterne om, hvordan man
kommer fra et sted til et andet, siger Søren med et smil.
10.000 dollars på lommen
Han er netop vendt hjem efter en række forskellige opgaver i Afghanistan, hvor han næsten har opholdt sig uafbrudt siden maj. - Jeg kom tilbage i forgårs, og da lå der endnu en flybillet klar. Den 7. januar rejser jeg til Shaiba Log Base i Irak, hvor jeg operere frem til midten af februar, siger Søren og tilføjer:
- Rejserne varierer meget. Eksempelvis går turen i forbindelse med rotation i Irak fra Kastrup over Tyrkiet til Kuwait. Ofte med 10.000 dollars på lommen, så man kan sørge for mad og hotelophold til soldaterne, hvis noget går galt. To timer efter rejser man så retur med de soldater, der skal hjem. Andre gange er det længere ophold, som det jeg lige er vendt hjem fra i Afghanistan og som nu venter i Irak. Men det er heller ikke rejseaktiviteterne der tiltrækker mig mest. Men derimod kontakten med de mange forskellige mennesker og de forskellige udfordringer, som følger med hver eneste opgave.
Lagerfolk med IT-tække
Nogle af de kolleger som terminalfolkene oftest støder på, er soldater tilknyttet de såkaldte NSE, der oprettes i tilknytning til hver eneste af de større danske missioner i udlandet. NSE er forkortelsen for National Støtte Element, hvor man bestiller, modtager, registrerer og opbevarer alt materiel fra Danmark, inden det fordeles ud til soldaterne. Lige fra synåle, bukseknapper og toiletpapir til ammunition, generatorer, kampvogne og Stinger-missiler, hvis der skulle blive brug for det.
Hos DANILOG i Vordingborg uddanner man personellet til i alt fire NSE’er – blandt dem NSE’et til Danmarks bidrag i NATO Responce Force, NRF. Det er NATOs spydspids, som skal kunne rykke ud – helt eller delvist – til et af verdens brændpunkter med ned til fem dages varsel.
Det danske NSE til NRF skal være klar til at rykke ud i 2008 og lige nu er 73 soldater i fuld gang med et opbygge enheden fra bunden. Blandt dem konstablerne Ronni Hagstrøm og Danny Hansen, der er tilknyttet selve lageret i det store NSE, som fuldt udbygget skal bestå af 120 containere med forsyninger nok til at holde en dansk panserbataljon kørerne med forsyninger i 23 dage i træk.
700.000 lagernumre
- Umiddelbart lyder det lidt halvkedeligt at få tildelt en funktion som lagerbestyrer. Men det er faktisk et
job fyldt med udfordringer. Og i dag foregår hele lagerstyringen og rekvirering af genforsyninger ved hjælp af computerprogrammet SAP, der er et nyt, avanceret IT-program, som også bruges i det civile. Så jobbet indeholder mere teknologi og arbejde med
IT, end man umiddelbart skulle tro, siger Ronni Hagstrøm.
I Forsvaret råder man over cirka 700.000 lagernumre. Fra kampvogne til møtrikker skruer og toiletruller,
som alle er registret nøje i IT-programmet SAP.
- På depotet skal vi hele tiden holde styr på, hvor tingene er, hvor meget der er, på hvilke hylder eller i hvilken containere. Og via SAP kan vi bestille nye forsyninger i Danmark og se, 22 hvor i landet man har et bestemt varenummer på hylderne, fortæller
Danny Hansen mens han og Ronni viser rundt i en stor lagerhal i udkanten af Vordingborg, hvor man er ved at samle materiellet sammen til det store NSE, der om et par år vil være en del af NATOs reaktionsstyrke.
På forvoksede stigereoler står kasser fyldt med materiel, som en dansk panserbataljon med 675 soldater har brug for, hvis den skal rykke ud og blive indsat i et krise-. eller krigsområde. Her er generatorer, store kasser med røde kors på siderne,
bundter med økser, arbejdshandsker, megastore skruenøgler og snesevis af kasser med betegnelser, som det kræver nogle års tjeneste i grøn uniform for at forstå.
- De hjul der vejer omkring et tons stykket, indskyder Ronni Hagstrøm og peger på fire kæmpe lastvognshjul øverst oppe på en af reolerne.
24-timers tjans
De to konstabler har fulgtes ad lige siden de blev indkaldt som værnepligtige på Hærens Basisuddannelse, HBU. Senere tog de Hærens
Reaktionsstyrkeuddannelse, HRU og de fulgtes også ad, da de blev udstationeret ved NSE i Kosovo, hvorfra de for nylig vendte hjem.
-Når man er udstationeret er man på 24 timer i døgnet. Det er ikke et otte til fire-job, hvor vi ikke kan bytte en skjorte, selv om depotet offi cielt er
lukket. Har kollegaen et behov, hjælper man ham, siger Ronni.
Begge konstabler har fået civile kurser i håndtering og opbevaring af farligt gods. De har også fået truckcertifi kat, røgdykkerkursus og adskillige stempler i kørekortet, så de kan håndtere de fleste køretøjer, som NSE’et råder over, ligesom selve oplæringen i SAP har talt godt på kursus-kontoen.
Learning by doing
- Det indledende kursus til systemet tog 14 dage, men det er nu først når man kommer hjem og begynder at bruge det, at man får det rigtigt ind under huden, siger Danny og Ronni supplerer:
- Ja, det er learning by doing. Men det er eftertragtet at have kendskab til programmet, og jeg har også allerede fået tilbudt et job fra en civil arbejdsgiver. Men nu vil jeg lige vente til beredskabsperioden med NRF er overstået. Det vi har gang i nu, er så nyt, at det stadig er spændende. Så nu ser jeg lige tiden an.
Den danske panserbataljon, som de to konstabler bliver tilknyttet med deres NSE vil efter planen indgå i
NRFs beredskab fra januar 2008 og et halvt år frem.
- Det var en rigtig god oplevelse at være udstationeret, og jeg vil også gerne af sted igen. Så for mit vedkommende venter jeg også til NRFberedskabsperioden er overstået. Og hvem ved. Måske giver vores uddannelse her nogle muligheder for en karriere i Forsvaret, som vi endnu ikke kender til. Ellers vil et job inden for eksempel lagerstyring være oplagt at gå efter med vores kendskab til depoter, rekvirering og opbevaring – og SAP, siger Danny Hansen, inden den store røde dør til depotbygningen igen bliver forsvarligt lukket og låst.