Tekst: Morten Fredslund
Omkring 30.000 unge kvinder bliver næste år indbudt til Forsvarets Dag på de fem nye rekrutterings- centre, hvor drengene møder til session
Når Forsvarets Dag bliver en realitet fra januar, får alle unge kvinder en ny mulighed for at skaffe sig informationer om Forsvaret – helt uden dikke darer.
Alle 18-årige piger – dem er der ca. 30.000 af – får nemlig en invitation med posten, hvor de opfordres til at del tage i Forsvarets Dag på lige vilkår med drengene.
- Den eneste forskel er, at de unge kvinder inviteres, mens de 18-årige mænd indkaldes til Forsvarets Dag, som afløser den gamle session. Det er alt så frivilligt om man som kvinde vil møde op. Men de der gør, får samme in formation, løser samme sessionsprøve og får samme lægetjek som drengene. Den eneste forskel er, at kvinderne ikke skal trække et lod i tromlen, som viser om man automatisk bliver ind kaldt eller har trukket frinummer. Den del er forbeholdt de unge mænd. Men begge køn kan selvfølgelig melde sig frivilligt, siger Poul Secher.
Han er leder af rekrutteringscentret på Bülows Kaserne i Fredericia, som er et af de fem rekrutteringscentre, hvor Forsvarets Dag fra januar gennemføres næsten hver anden dag. For til trods
for navnet er Forsvarets Dag ikke en enkeltstående begivenhed, men noget, der gennemføres 120 dage om året på hvert af de fem rekrutteringscentre.
Vil sejre ad H...til
- Vi forventer, at der møder 50 unge op, hver dag i de 120 dage, der afvikles en Forsvarets Dag. På årsbasis bliver der altså tale om 6.000 på hvert rekrutterings center. Men vi er selvfølgelig spændte på, om tallet holder. For mens drengene har pligt til at møde, ja så
kan vi kun gisne om, hvor mange af de inviterede kvinder, som vil møde op. Vi regner med 15 procent – men vi ved det jo af gode grunde ikke endnu. Hvis
tallet bliver større får vi travlt. Men det vil være herligt med flere kvinder, for så har vi sejret ad helvede til, siger Poul Secher med et stort smil.
I Forsvaret er det kun omkring fem procent af de fastansatte, som er kvinder. Og Forsvaret lægger ikke skjul på, at tallet gerne skal noget højere op.
- Med indførelsen af Forsvarets Dag møder vi de unge på de unges egne præmisser, fortæller Poul Secher mens han viser rundt i de nye bygninger på
Bülows Kaserne.
En lugt af nyt
I rekrutteringscentret lugter der stadig stærkt af nylakeret træ og de nye møbler, som næsten er det eneste inventar, som endnu er nået frem.
- Her er stadig noget skrabet, for vimangler det meste af det inventar, som netop skal være med til at dagen bliver en positiv oplevelse for de unge. Det er jo målet, at alle går her fra med et positivt
indtryk af Forsvaret – uanset om man trækker frinummer eller melder sig som frivillig til den ny basisuddannelse eller en af de andre uddannelser i Forsvaret. siger Poul Secher og tilføjer:
- Informationsniveauet bliver øget markant, og i ventetiden mellem ses sionsprøve, lægetjek og selve trækning af nummer i tromlen, kan man få sig en
sodavand og stille alle de spørgsmål man orker til os, der er ansat her. Det giver os en enestående mulighed for at række hånden frem og møde de unge på deres egne præmisser. En af de uniformerede medarbejdere er kvinde, og det er målet, at alle værn samt Beredskabskorpset er repræsenteret blandt de ansatte. For selv om jeg ved en hel masse om uddannelserne i søværnet, ja så kan jeg jo ikke konkret svare dig på, hvordan det er at sejle rundt om bord på et inspektionsskib. Men det kender min kollega fra søværnet alt til, siger
Poul Secher, der er kaptajn i hæren.
I det store venterum er der også indrettet en netcafé, hvor de unge kan søge oplysninger om Forsvarets uddannelser og karrieremuligheder. Senere bliver
der opsat en storskærm, der kan vise relevante film eller information. Der bliver også opstillet rekvisitter som uniformsgenstande og temaudstillinger, som vil køre på skift mellem de fem rekrutteringscentre, der er bygget op over samme princip: Her skal være
rart at være - uanset om man er pige eller dreng.
Fat i de kvikke hoveder
Forsvarets Personeltjeneste har i en årrække arbejdet målrettet på at få flere kvinder til at søge en uddannelse i Forsvaret. Men det er ikke lykkedes
at få antallet af kvinder til at stige markant.
- Tidligere har vi ikke haft lov til at kontakte de unge kvinder direkte, så muligheden for at invitere dem med til Forsvarets Dag er næsten som en gave. For undersøgelser tyder på, at kvindernes manglede interesse for Forsvaret blandt andet skyldes manglende synlighed i dagligdagen. For eksempel
som man kender til politiet, fordi man ser politifolk i gadebilledet, siger Berit Christensen, der er specialkonsulent i ligebehandling, ved Forsvarets Personeltjeneste.
Hun mener også, at Forsvarets Dag kan være med til at ændre selve holdningen til kvindernes berettigelse på en mandsdomineret arbejdsplads som Forsvaret.
- Alle unge mænd har hidtil været indkaldt til en session, hvor der ikke var skyggen af en kvinde tilstede. Når de unge møder op til Forsvarets Dag ja så vil der både være kvinder og mænd. Vi undgår dermed at mændene nærmest går i chok, når de møder første dag på kasernen og ser, at der sandelig også er kvindelige soldater. Og det kendskab kan ændre mændenes holdning i positiv retning, siger Berit Christensen, som ikke mangler gode argumenter for, hvorfor hun gerne ser flere kvinder i
Forsvaret.
- Mangfoldighed på arbejdspladsen gør den til et bedre sted at være. Og i forhold til rekruttering er det jo sådan, at vi kvinder er lige så kvikke hoveder som jer mænd. Og det da brand ærgerligt, at Forsvaret går glip af en masse kvikke hoveder, blot fordi de sidder på en kvinde, siger Berit Christensen.
Få kilometer fra det nye rekrutteringscenter på Bülows kaserne i Fredericia ligger Ryes Kaserne. Her gør Natalie Kilic og Ditte K. Larsen på henholdsvis 20 og 22 år tjeneste i 2. HBU-kompagni ved Telegrafregimentet. Kompagniet består af 120 soldater – kun fire af dem er kvinder.
Ditte K. Larsen:
- Jeg synes det er en fed idé, at man gør en ekstra indsats for at få flere kvinder ind. For vi er alt for få. Man tror bare, at de piger, som vil det her, ja de sørger selv for at skaffe informationer om, det de er i tvivl om.
- Så hvis man skal vække interessen hos piger, som ikke umiddelbart har tænkt på Forsvaret som en fremtidig arbejdsplads tror jeg, at der skulle være
mere at se på - som for eksempel et åbent-hus arrangement på en kaserne. Det ville da få mig til at dukke op, siger Ditte K. Larsen og tilføjer:
- Men det er kanon, at der vil være en kvinde i uniform blandt dem man kan spørge. Inden man beslutter sig for at blive soldat kan det være meget svært at finde en kvinde i uniform, som kan give de svar, man som kvinde har brug for at høre.
Ditte K. Larsen er uddannet bager, og betegner sig selv som lidt af en drengetype.
- Jeg var også i erhvervspraktik i Forsvaret i 9. klasse. Det var ret sjovt, og da jeg har en del venner, som har været udstationeret, fik jeg lyst til at søge ind, siger hun til Upfront.
Natalie Kilic:
Det er en drøm om at blive politibetjent, der i sin tid fik Natalie til at søge ind i Forsvaret.
- Forsvarets Dag lyder som en rigtig god idé. Jeg tror, at en skriftlig invitation kan give et sidste spark til de
piger, som kun har hørt en smule til de forskellige muligheder i Forsvaret og hellere vil pleje deres hår og lange negle end bruge tid på at skaffe sig mere information.
- De piger kan man formentlig nå, ved at invitere dem direkte. Jeg ville i hvert fald selv havde takket ja, hvis jeg var blevet inviteret. Og det er en rigtig
god idé, at der er en kvindelig soldat til stede, siger Natalie, der bestred en stilling som koordinator ved Sonofon, inden hun trak i uniform.
- Der er alt få kvinder herinde og det betyder, at vi ikke skal træde meget ved siden af før, der bliver lagt mærke til det. Drengene har lettere ved at slippe uden om, hvis de dummer sig eller laver fejl, siger Natalie Kilic.