Tekst: Jakob Schultz
Foto: Ulrik Samsøe Figen
Som automatikfagteknikerelev i søværnet foregår en stor del af uddannelsen ombord på et skib, hvor man dagligt skal være med til at vedligeholde og reparere maskinen og våbensystemerne
Der er trangt da vi træder ind i missilfartøjet Glentens indre. En lang smal gang fører gennem skibet og videre ud til kanonen. Videre rundt i gangene leder en trappe ned i skibet og hen til kontrolrum, maskine og de små lukafer, hvor skibets besætning bor og sover, når de er ombord. Det er i et af de små rum, at 25-årige Mads Bloch-Hansen har sin seng, når han er i tjeneste på Glenten.
Han er i lære som automatikfagtekniker og fungerer som artillerigast på skibet. Forinden har han aftjent sin værnepligt som marineelev og været på skolebænken på Søværnets Teknikskole på Holmen i København. Det er der, atdet første år tilbringes med teori og indføring i mekanikkens mysterier. Året på skolen skal gøre eleverne parate til at komme ud og afprøve teori i praksis på et af søværnets skibe.
- Jeg har selv sejlet meget da jeg var yngre, så det var nærliggende at komme ind i søværnet. ’Jeg søgte efter nogle nye udfordringer, og her kan man kombinere en uddannelse med en fornuftig løn, og et spændende arbejdsmiljø’, siger Mads Bloch-Hansen, der er helt færdig med sin uddannelse i 2008, når han har aftjent et års gavntjeneste.
- Du binder dig til at tage et års tjeneste på et skib efter svendeprøven. Det er en del af aftalen, når du vil tage uddannelsen i søværnet, forklarer Mads Bloch-Hansen.
Mekanik mester
Mads Bloch-Hansen er endt på Glenten, der er af typen Standard Flex 300. Et skib der både har maskingeværer, missiler og en kanon. Og det er netop våbnene, som Mads skal lære at vedligeholde og reparere. Udover det er der også en lang række andre opgaver, som er en naturlig del af livet ombord på et skib.
- Jeg laver mange andre ting på sådan et skib. Der er en lang række praktisketing hele tiden på et skib så vi skal alle hjælpe til. Men det er alle tiders at være herinde. Det kører ikke så meget efter kæft, trit og retning, for vi ved bare hvad der skal laves. Man skal
have disciplin og du bliver samtidig meget mere selvstændig, fordi du ved at tingene bare skal fungere, siger Mads Bloch-Hansen og forklarer:
- Jeg synes ikke, at det er et pres. Det er ikke sådan, at jeg ikke gider at tage af sted mandag morgen. Sådan var det ikke altid før, da jeg arbejdede som ufaglært. Der er en speciel stemning på et skib, hvor vi er en masse unge mennesker, der går og hygger os, skruer på maskinen og får ordnet nogle ting. Det er både arbejdet og det sociale, som hænger godt sammen, for vi er næsten alle sammen i aldersgruppen omkring 25 år, så det er anderledes i forhold til at være i lære i en virksomhed.
Civil uddannelse
’Uddannelsen til automatikfagtekniker findes også i det civile og uddannelsen isøværnet kan også bruges i almindelige virksomheder’. Arbejdet med våben er
bare det specielle område, som eleverne beskæftiger sig med, når de er ombord på et skib. Selve mekanikken og teknologien findes nemlig også i mange andre maskiner, der bruges i produktions- virksomheder.
- ’Det er faktisk en civil uddannelse. Våben er bare en del af det, men teknikken er den samme som mange andre steder. Man behøver ikke være på et skib senere, for mange virksomheder har automatikfagteknikere ansat’. Specialerne om hydraulik, fleumatik – trykluft – styring og lignende er alt sammen noget, som også findes i produktions- virksomheder, fordi teknikken er den samme, siger Mads Bloch-Hansen, der understreger, at uddannelsen er bygget op på en meget anderledes
måde end i det civile. - Det der er anderledes her, er, at du har en længere periode, hvor du er på skibet i stedet for at være i praktik i korte perioder ligesom i det civile. Jeg skal være på skibet i to et halvt år og
på den måde udvikler man sig meget. Jeg kan godt lide at være ude og arbejde praktisk med uddannelsen i stedet for at sidde på skolebænken, fortæller Mads, der har en uddannelse som itsupporter bag sig.
- Jeg interesserede mig ikke så meget for det, så jeg ville have en anden uddannelse. Men da jeg først havde tjent penge, var jeg ikke interesseret
i at få en lav lærlingeløn i det civile. ’Herinde får du en fornuftig løn, som er væsentlig højere end lærlingelønnen i almindelige virksomheder’, siger Mads Bloch-Hansen.