Interview med Anne-Cathrine Riebnitzsky V. Krog

Stilling: Sprogofficer

Uddannelsen er det hårdeste, jeg nogensinde har prøvet. Men jobbet er utroligt spændende og alsidigt. Og så kan det kombineres med en civil karriere.

Jeg søgte vel egentlig, fordi jeg trængte til en struktureret modvægt til mit ellers meget kreative og måske lidt flippede liv. Jeg er uddannet fra Forfatterskolen, før jeg søgte ind som sprogofficer.

Jeg vidste godt, at det ville blive hårdt. Først skal man overleve en sergentuddannelse på rekordtid. Jeg havde aldrig skudt før, og militær disciplin var helt nyt, men det meste af tiden var det faktisk meget skægt. Det er jo en hel ny verden man kommer ind i. Når man så har kravlet rundt i skoven i fire måneder og synes, man har nogenlunde styr på det, skal man pludselig i gang med at lære sprog.
Det var virkelig hårdt. Man får et nyt sprog stoppet ned i halsen og ind gennem ørerne på under to år, og man skal lave rigtig, rigtig mange lektier og slide i det med bøgerne. Det tekniske niveau på skolen er ret højt, og de gør faktisk alt, for at man skal have alle hjælpemidler til rådighed med sproglaboratorier, alverdens lydfiler, nyhedsudsendelser, glosekort, cd-er osv. Lærerne er meget dygtige, og de giver bare ikke op.

Jeg tror, det er meget vigtigt at gøre sig klart, at hvis man søger ind på den her uddannelse og ikke bliver optaget – så skal man bare være glad. De er meget grundige med sprogtestene, og hvis man ikke har rigtig gode evner for sprog, så kommer man til at have det forfærdeligt under uddannelsen. Det, der sker, er jo simpelthen, at man kommer i klasse med alle de bedste hoveder fra hele landet. Jeg var da vant til at være blandt de bedste i min klasse i gymnasiet, men det er ikke nogen hemmelighed, at jeg kom på hold med nogle absurd intelligente mennesker. Og så går indlæringen meget stærkt. Jeg tror, at vi alle sammen på et eller andet tidspunkt undervejs overvejede at give op. Til alt held havde vi en god klasse med et godt sammenhold. Vi fik vist lidt lejrkuller undervejs, men vi gennemførte.

Efter at jeg er blevet færdig med uddannelsen, har jeg været meget aktiv som sprogofficer og brugt mit sprog meget. Det har givet en masse helt usædvanlige oplevelser – jeg tror, mine venner ind imellem er lidt misundelige på mit flyvske liv. Jeg har tolket i Danmark, Ukraine, Rusland, Estland og Litauen. Jeg var med OSCE i Kaliningrad i november 2005, da Rusland havde anmodet om hjælp til at fjerne 20tons gammel ammunition. Det var rigtig spændende at være en del af en multinational specialiststyrke. Jeg har også arbejdet et år på den danske ambassade i Moskva og har oplevet et bredt spektrum af, hvad en stor ambassade i et vigtigt land kan opbyde af diplomatiske kriser, forhandlinger og forviklinger. Nu bor jeg i Danmark igen og har involveret mig meget i uddannelsen af de styrker, vi sender ud i internationale missioner.

Der er mange meget forskelligartede opgaver for sprogofficerer – og der er opgaver nok at få. Jeg kender ikke en eneste sprogofficer, der har studiegæld. De arbejder alle sammen lidt undervejs i deres videregående studier. Mange af mine kolleger har valgt at bruge det sprog, som Forsvaret har betalt dem for at lære, i erhvervsmæssig sammenhæng. Men der er selvfølgelig også nogle, som lever af deres opgaver for Forsvaret i kortere eller længere perioder. For mig personligt betyder de vekslende opgaver, at jeg selv planlægger, hvornår jeg vil arbejde – så tager jeg nogle længere perioder, hvor jeg rejser eller skriver. Det er et godt job for en fri fugl.