Hvad går uddannelsen ud på?
Varighed: 9 1/2 mdr.
- Basis og militærfagliguddannelse 5½ mdr.
- 5 mdr. militærpolitiuddannelse
Uddannelse
Som Militærpolitiassistent er du bindeleddet mellem det civile, politiet og bevogtningsenheden på flyvestationen. Militærpolitiassistenten er med til at efterforske sager om ulovlig indtrængen, tyveri, hærværk og andre brud mod den militære straffelov – ofte i samarbejde med det civile politi. Andre opgaver omfatter trafikkontrol, eskorte og almindelig bevogtningstjeneste. På internationale missioner opretholder du bl.a. lov og orden i lejren eller på den base, hvor du er udstationeret, eller det kan være opgaver ude i landet blandt lokalbefolkningen, afhængig af missionen.
Uddannelsesforløb
Du starter med en basisuddannelse efterfulgt af en grundlæggende uddannelse på Airforce Training Centre, Flyvestation Karup. Militærpolitiassistentuddannelsen varer 5 måneder. Her udannes du bl.a. i love og bestemmelser, skydning, idræt og andre militærpolitispecifikke fag, der ruster dig til arbejdet.
Mine karrieremuligheder
Du kan blive fastansat som konstabel i Forsvaret. Du har også mulighed for at søge videre på sergentuddannelsen.
Du har også mulighed for at forsætte på officersuddannelsen. Her er adgangskravet gymnasial baggrund og mangler du den tilbyder Forsvare dig enkeltsfags-HF.
Vælger du at fortsætte din karriere uden for Forsvaret, kan uddannelsen være et godt springbræt til en uddannelse ved politiet eller til at fortsætte din videre uddannelse i det civile uddannelsessystem.
Arbejdstid, Arbejdssted og Udsendelse
Flyvevåbnets Førings- og Operationsstøtteskole, Flyvestation Karup, Hærens Logistikskole i Aalborg og Søværnets Sergent og Grundskole i Frederikshavn
Udsendelse
Som fastansat i flyvevåbnet har du pligt til at deltage i internationale fredsbevarende operationer. Du kan dog tidligst blive udsendt 12 måneder efter, du har afsluttet din uddannelse. Hvor ofte du vil blive udsendt afhænger af din jobfunktion, politiske beslutninger – og af dig selv. Du kan nemlig også selv søge om at komme med på internationale operationer, hvis du har lyst. En udsendelse varer typisk 3-6 måneder.