Hvad går uddannelsen ud på?
Varighed: 7 ½ måned
- Basis- og militærfagliguddannelse 5 1/2 mdr.
- praktisk oplæring og uddannelse 2 mdr.
Uddannelse
Jobbet som F-16 våbenassistent kræver, at du er
god til at arbejde i intervaller. Når flyene først er i
luften, består arbejdet mest i at vedligeholde og
klargøre ammunition og køretøjer, men så snart
de er landet igen, skal du hurtigt rykke ud og af- eller
oplade flyene med nye våben og andet udstyr.Under uddannelsen kommer du også til at lære at transportere farligt gods. Du vil for det meste arbejde i teams med 3-4 mand bestående af en holdfører og 2-3 assistenter
Uddannelsesforløb
Før du begynder på din funktionsuddannelse, skal du gennemgå en grundlæggende militæruddannelse i flyvevåbnet, som består af en basisuddannelse på 4 måneder og en militærfaglig uddannelse på 1 måned. De grundlæggende uddannelser foregår på Airforce Training Centre.
Funktionsuddannelsen består af en introduktion om omskoling til en række relevante køretøjer samt et såkaldt CAT-hjælper kursus (CAT står for Centraliseret Ammunitions Tjeneste), hvor du lærer at håndtere ammunition samt at
op- og aflade F-16.
Mine karrieremuligheder
Du kan blive fastansat som konstabel i Forsvaret. Du har også mulighed for at søge videre på sergentuddannelsen i de respektive værn. På de faglige konstabeluddannelser kan du søge videre på sergentskole og blive uddannet til sergent, og derefter får du mulighed for at kombinere din faglige uddannelse med en mellemlederuddannelse.
Du har også mulighed for at forsætte på officersuddannelsen. Her er adgangskravet gymnasial baggrund og mangler du den tilbyder Forsvare dig enkeltsfags-HF.
Vælger du at fortsætte din karriere uden for Forsvaret, kan uddannelsen være et godt springbræt til en uddannelse ved politiet eller til at fortsætte din videre uddannelse i det civile uddannelsessystem.
Arbejdstid, arbejdssted og udsendelse
Flyvestation Karup og Flyvestation Skrydstrup.
Udsendelse
Som fastansat i flyvevåbnet har du pligt til at deltage i internationale fredsbevarende operationer. Du kan dog tidligst blive udsendt 12 måneder efter, du har afsluttet din uddannelse. Hvor ofte du vil blive udsendt afhænger af din jobfunktion, politiske beslutninger – og af dig selv. Du kan
nemlig også selv søge om at komme med på internationale
operationer, hvis du har lyst. En udsendelse varer typisk 3-6 måneder.