Hvad går uddannelsen ud på
Er du konstabel eller sergent og gerne samtidig uddannet håndværker – kan du søge 2 års tjeneste på Grønlands nordligste beboede station, kun 933 km fra Nordpolen!
Arbejdet er både fysisk og psykisk krævende, så du skal være robust, i god form og være i besiddelse af godt helbred, normalt syn og hørelse.
Inden udsendelse gennemgår du en kursusrække ved Flyvevåbnets Førings og Operationsstøtte skole.
Uddannelse til Station Nord - 3 måneder
De udvalgte blandt ansøgerne skal gennemføre en 3 måneders uddannelse til tjeneste på Station Nord, som er opbygget i moduler.
Uddannelsen foregår forskellige steder i landet og består af følgende:
- Arktisk overlevelseskursus ved Søndre Strømfjord på Grønalnd.
- Betjening entreprenørmaskiner: Vedligeholdelse, sikkerhed, arbejdsopgaver, rengøring, oprydning og eftersyn.
- Tankoperatørkursus
- Værkstedskursus: El-installationer i huse, drift og vedligeholdelse af oliefyr, drift og vedligeholdelse af EL-generator, betjening af drejebænk, svejsning, lodning, slibning og bukning.
- Røgdykkerkursus.
- Udvidet førstehjælp.
- Gaffeltruckkursus.
- Brandbekæmpelse: Bygninger og fly.
- Patruljesanitetsmandskursus.
- Godshåndtering, fly.
- Vejrtjeneste.
- Jordudstyr, fly.
- Landingslys.
- Håndvåbenuddannelsen: Jagtriffel og pistol.
- Radiokommunikation.
- Hygiejnekursus.
- Sevicering af hejseporte.
- Indkøb af personlig udrustning.
- Besøg ved Grønlands Hjemmestyres kontor i København.
Tjenesten på Station Nord - 26 måneder
Daglig drift
Den daglige drift af Station Nord udføres af en fast besætning på 5 mand.
Grønlands Kommandos Logistikcenter på Flyvestation Aalborg forestår og koordinerer ekstern assistance til Station Nord.
Om vinteren, hvor der i op til 3 måneder ikke lander fly hjemmefra, må besætningen selvstændigt klare alle opgaver. Er der brug for fremmed hjælp, klares det normalt ved ekspertbistand via HF-radio eller satellittelefon.
Airforce Training Centre forestår uddannelse af nye Station Nord fupper samt rekrutterer og afsender 2 vedligeholdelseshold til Station Nord i juli og august.$0$0I perioder med mange besøgende forstærkes besætningen med en kok (ca. 3 måneder årligt).
En tidligere Sirus mand træner fupperne i kørsel med hundeslæde.
Alle mand på Station Nord deltager uanset uddannelse eller grad på skift i det daglige arbejde, der bl.a. består af:
- Snerydning af landingsbane og vejanlæg
- Vedligeholdelse af snerydningsmateriel
- Drift af stationen.
- Rengøring $0$0Radiotjeneste
- Kenneltjeneste
- Vedligeholdelse af dieselgenerator og køretøjer.
- Afgivelse af meterologiske observationer
- Tilsyn med videnskabeligt udstyr.
- Forsyninger
Alle forsyninger til Station Nord skal transporteres med fly. Brændstof til opvarmning, elektricitets- fremstilling og køretøjer, bliver indkøbt på Thule Air Base i Nordvestgrønland og bragt til Station Nord i Flyvevåbnets C-130 Hercules fly. Flyvetiden på strækningen Thule - Station Nord - Thule er 5 timer og flyet medbringer, afhængig af vejrsituationen i området, 13.000 til 16.000 liter brændstof ad gangen.
Alle andre forsyninger udgår fra Flyvestation Aalborg på ca. 10 årlige flyvninger, ligeledes med C-130 Hercules. Flyvetiden fra Aalborg til Station Nord er ca. 7 timer. Dette er mere end flyene kan klare i et stræk, da der på disse breddegrader er flere timers flyvning til en alternativ flyveplads. Der mellemlandes derfor undervejs for optankning, oftest i Norge og undertiden i Island.
Formål og Opgaver
Formål:
Medvirker til at opretholde dansk suverænitet i området.
Udøver politimyndighed, for Politimesteren i Grønland og toldmyndighed for Direktoratet For Skatter og Afgifter i Nuuk.
Yder støtte til Forsvarets enheder på Grønland
Opgaver:
Station Nords primære opgave er at holde flyveplads og indkvarterings- faciliteter klar året rundt, til støtte for Forsvarets enheder i Grønland. Herunder især til Slædepatruljen Sirius og Luftgruppe Vest.
Station Nord yder endvidere støtte til alle videnskabelige aktiviteter i Nordøstgrønland samt indsamler data til Danmarks Meteorologiske Institut og Danmarks Miljøundersøgelser.
Fjernundervisning:
I din fritid har du mulighed for at anvende internetforbindelse til at gennemføre fjernundervisningsforløb, hvor kommunikationen kan foregå ved mailkorrespondance, fx. HF fjernundervisning (VUC).
Arbejdstid og arbejdssted
Uddannelsen til tjenesten på Station Nord og selve tjenesten, foregår på følgende tjenestesteder og kursusfaciliteter:
Sjælland:
- Forsvarets Sundhedstjeneste, Gadstrup
- Søværnets Teknikskole, Marinestation København på Holmen
- Landbohøjskolen, Frederiksberg
- Forskningscenter Risø, Roskilde
- Forsvarets Sundhedstjeneste, Gadstrup
Jylland:
- Flyvestation Karup, Karup
- Flyvestation Aalborg, Vadum
- EUC Viborg, Viborg
- EUC Vest, Esbjerg
- AFIS Flyveplads Midtjylland (i nærheden af Karup)
Grønland:
- Station Nord
- Søndre Strømfjord, Grønland
Løn
Personel med en lavere grad end oversergent, tillægges under tjenesten på Station Nord midlertidig grad som oversergent.
Personel aflønnes efter den til sig grad hørende normale løn. Dertil berettiget personel oppebærer militærtillæg og bonus.
Der ydes personel på Station Nord et særligt "Grønlands- og Sirius tillæg" der kompenserer for enhver form for tillæg og afspadsering.
Grønlands- og Sirius tillægget udgør p.t. ca. kr. 22.300,- pr. måned før skat.
Under opholdet på Grønland, betales grønlandsk landsskat og særlig landsskat, som p.t. er fastsat til ca. 42%.