Kredsløbstræningen tager udgangspunkt i at man ikke er vant til at løbe og er derfor en kombination mellem løb og gang.
Opstarten vil for nogen være meget let, men det er bedre at starte med træningspas, der er for lette for derved at undgå overbelastningsskader. Hvis du ikke kan løbe pga. en skade, kan kredsløbet også trænes ved fx at cykle, ro eller svømme.
Kredsløbstræningen på denne side er baseret på løbetræning, idet det er den hyppigst anvendte træningsform i Forsvaret.
Vigtigt
Varm altid op inden du begynder at træne og afslut med at udstrække/udspænde musklerne efter endt træning.