RESERVELÆGE i Forsvaret
Forsvarets reservelægeuddannelse handler ikke alene om at udbygge dine lægefaglige kompetencer, men også om at give dig en grundlæggende lederuddannelse. Som reservelæge i forsvaret får du mulighed for at arbejde under helt andre og udfordrende rammer end i det civile sundhedssystem.
Uddannelsen tilbyder en række lægefaglige kurser blandt andet i idrætsmedicin, katastrofemedicin og traumatologi. Uddannelsen kvalificerer dig til kunne udføre behandling under felt – og krigsforhold.
Reservelægeuddannelsen planlægges, tilrettelægges og gennemføres ved Forsvarets Sundhedstjeneste. Kurset gennemføres to gange om året i 2 moduler á 5 måneders varighed.
Forsvarets Sundhedstjeneste tilbyder også mulighed for, at du kan bevare en aktiv kontakt til forsvaret. Du har i denne forbindelse mulighed for at videreuddanne dig og eventuelt deltage i Danmarks internationale militære engagement.
Hvis du vil vide mere om optagelses - og ansættelsesprøven og aflønning m.m. så kontakt os for yderligere information eller for at få tilsendt supplerende oplysninger.