Tilbage til oversigt
Vi var næsten Jægere
På øvelse med Jægerkorpset.
Ti rekrutter fra Den Kongelige Livgarde var blevet særligt udvalgt til en øvelse sammen med Jægerkorpset i Aalborg, hvor de skulle kæmpe mod andre regimenter fra Hæren, samt Flyvevåbnet og Søværnet.
Af rekrutterne Libner, Dam, Christensen, Iversen - 3/II/LG.
Da vi ankom til flyvestation Aalborg virkede det hele meget lukket. Men pludselig blev en kæmpe hangarport åbnet og ud kom en ægte jæger med den karakteristiske bordeaux baret.
Nu skulle vi i gang med 24 hårde timer. Hver gruppe fik en kasse, hvori der lå norske feltrationer, karabinhager, strips, batterier og patruljetov - alt sammen noget, vi skulle bruge gennem det næste døgn. Nu var øvelsen i gang og vi skyndte os ud til hver vores køretøj, som vi hver især skulle bruge. Døgnets første del bestod nemlig i en tre-turnus, hvor vi, via kort skulle finde frem til nogle poster, hvor der var opgaver, som skulle løses gruppevis. Vi skyndte os af sted med sergent Kjær som fører af køretøjet og en sergent fra Fredericia med kortet. De første 45 minutter kørte vi forvirret rundt, da sergenten tydeligvis ikke vidste, hvordan man læste et kort - god start! Først da Livgardens egen sergent overtog kortet, fandt vi frem til der, hvor vi skulle være, og vi kunne komme i gang med dagens første rigtige opgave - gummibådsejlads.
Her skulle hver gruppe bestående á fem mand samle og puste hver deres gummibåd og derefter padle 1500 meter tilbage til målet. Vi fik en skidt start, da vi havde lidt svært ved at finde en god rytme. Da vi endelig kom tilbage til mål, var de fleste af os våde efter at have padlet i vildskab for at få en god tid. Dernæst skyndte vi os videre til næste post: En å midt i byen, hvor der lå en masse tov og karabinhager.
Vi skulle lave en tovbane, så vi, med hver vores karabinhage, kunne hive os over på den modsatte bred. Problemet var bare, at der var én som blev nødt til at svømme over med det reb som vi alle skulle hægte os i. Heldigvis meldte rekrut A. Libner sig, da han i forvejen havde fået instruktioner i, hvordan man skulle opsætte tovbanen, samt han havde en smule kendskab til knob. Han strippede ned til sine stadig varme boxershorts og fik pakket sin uniform ind i et regnslag, så det lignede noget, som kunne afvise en smule vand. Imens resten af folkene fra Livgarden opsatte de fornødne hjælpemidler på den ene bred, tog Libner sig en meget kold svømmetur over til den anden bred, med den ene arm stadig over vandoverfladen i et forsøg på at holde sit tøj nogenlunde tørt. Han kom næsten stivfrossen over til den anden bred og fik rimelig hurtigt sikret den anden ene af torvet til nogle træer, og så var vi nu klar til at fire os over åen. Alle kom sikkert over - dog med et par våde støvler ind imellem. Den disciplin klarede vi forholdsvis godt og fik en respektabel tid.
Sidste opgave i denne tre-turnus var tilbage på Flyvestationen. Her skulle vi gruppevis gennemløbe en militær forhindringsbane med ikke færre end 20 forhindringer. Den skulle vi løbe i fuld skyttepåklædning, i form af basis og gevær. Da vi ankom, havde vi hørt at Søværnet allerede havde lavet dagens hurtigste tid. Men med ekstraordinært godt samarbejde fra hele gruppen fik vi sat en fantomtid og satte øvelsens klart bedste tid på 10 minutter og 30 sekunder - med 10 mand. Vi kunne nu, tilfredse med os selv, køre tilbage til samlepunktet i hangaren og slappe af for en stund, inden vi fik anvist, hvor hver gruppe skulle sove i det nærliggende skovområde. Her stillede vi vores bivuakker op og fik etableret en vagtpost. Postens opgave var at observere ud mod den forbipasserende vej og notere al færdsel i løbet af natten. Posten skulle især
holde øje med køretøjer med tallet "1", hvilket var et signal om at vi skulle møde tilbage i hangaren. Imens vi ventede på signalet, fik vi smidt de norske feltrationer i hovedet - som fik en meget blandet anmeldelse. Kl.19.45 kørte tallet et forbi, og vi skyndte os alle over til hangaren igen. Her stod den på spændende foredrag om de forskellige danske eliteenheder - Jægerkorpset, Sirius og Frømandskorpset. Vi fik også lov til at pille ved alt deres seje udstyr. Hvis man ikke allerede var "grejluder" så blev man det i hvert fald - for man havde lyst til at tage det hele med hjem.
Efter en overraskende lang pause inde i varmen blev vi sendt tilbage til vores bivuakker, hvor vi krøb i posen. Imens skulle vagtposten holde øje med et nyt køretøj - nu med tallet "22" påsat. I løbet af natten blev vi flere gange vækket af råb og ildkamp fra de nærliggende lejre, som åbenbart ikke kunne holde sig skjult. Der blev i vildskab skudt med let maskingevær og affyret tonsvis af lysraketter. Men os fra Livgarden, vi trykkede os bare endnu hårdere ned på maven og vi undgik at blive set - som en ægte Jæger ville have gjort.
Kl. 04.30 kørte tallet "22" forbi og vi havde præcis 44 minutter til at nedbryde vores lejr, spise morgenmad og komme tilbage til hangaren til en ny briefing, i vores skyttepåklædning, med gevær og rygsæk. Her blev vi i grupper sendt ud på en ildmarch, som var af ukendt distance. Det blæste og regnede, men det forhindrede ikke gruppen fra Den Kongelige Livgarde i at sætte et marchtempo, som selv en Jæger ville være imponeret af. Rekrut Dam førte an og slap ikke førerpositionen, før vi var tilbage i mål. Undervejs løb vi mange små intervaller, så vi kunne hente de andre grupper. På hele turen nåede vi at overhale tre patruljer - samtidig slog vi den næstbedste gruppe med hele 11 minutter. Vi fik da også stor ros fra Jægerne, da vi kom tilbage. Men inden vi var helt færdige med ildmarchen, skulle vi et smut forbi den militære forhindringsbane endnu engang. Den trak virkelig tænder ud, men vi tog den med oprejst pande og gennemførte den endnu engang med en af dagens bedste tider - som en ægte garder ville have gjort. Morgenens strabadser kostede dog en masse vabler, blodige fødder og krampe i benene. Da vi kom tilbage til hangaren, fandt vi ud af, at ildmarchen havde været 10 kilometer, hvilken vi havde gennemført på utrolige 1 time og 19 minutter. Alle ydede deres bedste og hjalp gruppen igennem døgnets hårdeste disciplin, hvilket er noget, man hver især kan være rigtig stolt af.
Nu fik vi ca.en time til at restituere og pleje vores fødder, inden vi skulle i gang med dagens sidste tre-turnus. Her skulle vi prøve nogle af Jægerkorpsets selvtillidsprøver: Hoppe ud fra det 14 meter høje faldskærmstårn, som vi også skulle rappelle ned fra, inden vi skulle prøve fastroping. Det var nogle super fede prøver, som ikke afskrækkede nogle fra gruppen, selvom det ikke var alle som havde prøvet de forskellige opgaver. Til at runde dagen af, lavede vi selvfølgelig dagens hurtigste tid på fastroping.
Døgnet sammen med Jægerkorpset var en super fed oplevelse, som har lært os en masse som kammerater og soldater. Vi vendte snuden hjemad omkring kl. 14.00 d. 17. september - meget trætte, men tilfredse med vores indsats som repræsentanter for Den Kongelige Livgarde.