Tilbage til oversigt
Hvidbjørnen lokker
16 værnepligtige har haft seks oplevelsesrige uger på inspektionsskibet Hvidbjørnen i de grønlandske farvande. Og togtet har været så spændende, at fem af dem søger ind i Søværnet.
De har sejlet depoter ud til slædepatruljen Sirius og haft rollen som sårede passagerer under en havariøvelse. De 16 værnepligtige på Hvidbjørnens sommertogt har oplevet meget i løbet af de seks ugers sejlads ved Grønland. Og nu vil fem af dem søge videre i Søværnet.
En af dem er Mette Due Nielsen, der søgte Søværnet, fordi hun både var nysgerrig efter at vide mere om forsvaret og gerne ville sejle.
- Inden jeg tog ud at sejle, så havde jeg overvejet at tage en lederuddannelse, fordi det interesserer mig. Og så tænkte jeg, at man kunne få en lederuddannelse i Søværnet samtidig med, at man får en masse oplevelser og har en spændende hverdag og kommer ud at se verden, siger Mette Due Nielsen.
.jpg)
Mette Due Nielsen