Tilbage til oversigt
Et trin op ad ansvarsstigen
På uddannelsesfartøjet ERTHOLM er fire af køjerne det meste af sommeren besat af officersaspiranter. I juli og august var det Anders, Bjørn, Mads og Rasmus’ tur, til at lære lidt om navigationsplanlægning, prøve vagtlederrollen og ikke mindst have ansvaret for hele skibet.
Af Lisbeth Rinda Torp - fra bladet "Søværnet
Foran stævnen troner den kæmpemæssige Storstrømsbro frem. De store grå bropiller ligger på en lang perlerække, og det er Bjørns opgave at sejle ERTHOLM sikkert mellem to af dem. Mads er rorgænger, og skal følge alle Bjørns ordrer, og den nye lyder på kurs mod styrbord. Mads gør, som der bliver sagt, og pludselig drejer stævnen sig, så skibet får direkte kurs mod en af bropillerne.
”Argh, nej jeg mente bagbord, bagbord”, siger Bjørn for at gøre sin fejl god igen, og straks efter retter Mads skibet op, så det glider pænt under broen og forbi pillerne.
Fra den 27. juli til den 13. august var det officersaspiranterne Bjørn Rasmussen på 26 år, Mads Bovbjerg på 23, Rasmus Jørgensen på 19 og Anders Jensen på 23, der stod for ERTHOLMs sejlads. Her skulle de lære grundlæggende sejladsplanlægning og optisk navigation. Kort sagt – de skulle lære at sejle skibet.
Mere ansvar
De fire officersaspiranter har gået på samme hold på officersskolen, og inden de kom ombord på ERTHOLM, har de været ude at sejle med enten SVANEN, THYRA eller GEORG STAGE.
”På Ertholm står vi som vagtchefer og har den tunge byrde. Det har været et skridt op ad ansvarsstigen, og her føler man sig også nyttig, fordi skibet slet ikke kan sejle, uden at vi er her”, siger Mads om forskellen på skibene.
De fire aspiranter har vagter på fire timer to og to, hvor den ene er rorgænger, og den anden er vagtleder. Elektronisk søkort og rader bliver ikke brugt, og al navigation foregår ved hjælp af fyr, bøjer og andre pejlemærker. Mens de sejler, er enten NK eller chefen til stede for at hjælpe og holde øje.
”Det, de primært skal lære, er at holde overblikket, også når de sejler gennem snævert farvand, og der er trafik”, siger skibschef Anne Cathrine de Fønss.
Hun fortæller, at de fire kadetter har klaret arbejdet rigtig godt på de to togter, som de nu har sejlet med ERTHOLM.
Bøffer i doggybag
”Dette er Lyngby Radio. Vi har en motorbåd ved Femø, som er løbet tør for benzin. Er der nogen i nærheden, som kan hjælpe?”
De fire kadetter har netop lagt ERTHOLM til ankers ved Omø, da beskeden tikker ind på radioen. De farer op og skynder sig at kalde på NK for at høre, hvad der skal ske. Der er kun 16 sømil dertil, og måske bliver aftenens fodboldkamp skiftet ud med en redningsmission. Officersaspiranterne kan dog hurtigt falde til ro igen. Der var andre skibe tættere på motorbåden.
På officersaspiranternes første togt lagde de en aften til i Aabenraa, hvor søsterskibet Alholm tog vagten, så hele besætningen og aspiranterne kunne gå på restaurant. De nåede at spise forretten, da telefonen pludselig ringede, og SOK kaldte dem tilbage til skibet. De skulle på redningsmission, da en mand var faldet i vandet og nu var blevet meldt savnet.
”Det var sådan en spøjs oplevelse. Jeg tænkte, at det var fedt, for alt havde været så abstrakt indtil da, og lige pludselig var det et rigtigt menneske, vi skulle lede efter”,siger Mads. Han fortæller, at der i starten havde været en masse adrenalin, men da det tog næsten halvanden time, før de var fremme ved eftersøgningsstedet, endte det med, at de satte sig ned i messen og spiste de bøffer, som de havde fået med fra restauranten i en doggybag.
”Følelsen i starten var rigtig fed, men arbejdet blev rimeligt monotont”, siger Bjørn. Han fortæller, at de ledte i 24 timer, men at manden desværre aldrig blev fundet.
Pas på brandmændene
”Nøj der er meget strøm”, råber Anders. Der er baderulle, og han har lige kastet sig i vandet fra skibets søgelænder og plasker nu og prøver at komme op igen på agterdækket for at undgå den store brandmand, han ellers var hoppet udenom. Hurtigt kommer flere svømmere til, og også Rasmus hopper i. Han lader sig ikke kue af strømmen og brandmændene, og det bliver til en svømmetur hele vejen rundt om skibet.
Selvom kadetaspiranterne havde det svært i starten med de mange vagter og ikke helt så meget søvn, får de alligevel mange gode oplevelser.
Udover al læringen, får de nemlig også sjov og hygge. Hver aften, når skibet ligger for anker eller i havn, samles de fire aspiranter i kontrolrummet, hvor de taler dagens hændelser igennem og hører musik. Derudover erder også plads til svømmeture fra skibets agterdæk og en afslapning med en god bog eller fodboldkamp.
”Jeg synes, at skibslivet er så fedt”, siger Mads. Han fortæller, at selv den knappe plads og det at leve med hinandens vaner, er noget man vænner sig til, bare man tager hensyn.
”Mine forældre siger, at når jeg kommer hjem, så er jeg meget stille og fattet, og jeg hænger endda håndklæderne op”, fortæller han og tilføjer, at det heldigvis plejer at gå hurtigt over igen.