Tilbage til oversigt
Absolut kanon dag!
D. 19/4 2010
"Thumbs up for en absolut kanon dag!". Sådan skriver Charlotte Ketelsen på Facebook om sine oplevelser på inspirationsdag for kvinder.
På Livgardens kaserne i Høvelte var der mødt 98 kvinder op, for at få et indblik i, hvad det er at være kvindelig soldat. Dagen bød på en lang række soldater-ting og en række foredrag af kvinder i Forsvaret.
Op på tre geledder!
Pigerne blev først kommanderet op på tre geledder for at der kunne holdes styr på de mange deltagere. Herefter blev der marcheret til munderingsafdelingen, hvor der blev udleveret uniformer. For at fuldende det militære præg fik pigerne endvidere udleveret sløringscreme til ansigtet - og en påmindelse om at huske at bruge koldt vandt når sløringen skulle af igen - ellers risikerer man at få grønne bumser!
Billede(1) Billede(2)
Isenkram og udrustning
Næste punkt på dagens program var at opleve det militære isenkram og udrustning. De pansrede mandskabsvogne var linet op, klar til at give deltagerne en tur. Der var lagt våben frem som deltagerne kunne få lov at holde og endelig kunne man prøve at få en militær oppakning på.
Ud over det militære isenkram og udrustning havde Beredskabet også stillet udstyr til rådighed, så både brandmandsudstyret og brandslangen blev afprøvet.
Billede(3) Billede (4) Billede(5) Billede(6)
Frokost i "felten"
Til 'en dag i Forsvaret' hørte også en middag, som den man spiser i felten. Pigerne fik udleveret feltrationer og havde fornøjelsen af at tilberede sig et lunt måltid dåsemad i det fri!
Billede(7)
Kvinder i Forsvaret fortæller
Dagen sluttede med en række foredrag, hvor seks kvinder fra Forsvaret fortalte om deres erfaringer med Forsvaret. De kom fra så forskellige steder som Hesteeskadronen, Søværnet og Livgarden, og arbejded som hhv. sygehjælper, kontorarbejder og infanterist (kampsoldat).
Klik her (nyt link til ny side kommer snart) hvis du vil se hvad deltagerne selv siger om inspirationsdagen på Facebook.
Klik her hvis du vil se mere om næste inspirationsdag og tilmeld dig, hvis du har fået lyst til selv at prøve. Inspirationsdagene afholdes løbende i Høvelte, Herning, Fredericia, Slagelse og Ålborg.