Tilbage til oversigt
Flere kvinder udsendes til Afghanistan
Der er flere kvinder på det nuværende hold i Afghanistan end tidligere. Det er samtidig udtryk for den stigende rekruttering af kvinder til Forsvaret.
vinderne har fået øjnene op for Forsvaret som arbejdsplads. De seneste års stigende rekruttering af kvinder til Forsvaret er nu også begyndt at vise sig på de internationale missioner, hvor antallet af kvinder stiger år for år.
På hold 7, der er det seneste hold, der er udsendt til Afghanistan (ISAF), udgør kvinderne knap fem procent af holdet, hvilket er det højeste hidtil. Det samlede antal soldater på hold 7 er 734.
Den hårde mission i Afghanistan har kostet flere sårede og dræbte soldater. Det har tilsyneladende ikke påvirket kvindernes lyst til at blive udsendt. Tværtimod er der i forhold til det forrige udsendte hold næsten tale om en fordobling af antallet af kvinder.