Aflønning under den første samlede tjeneste
Af nedestående kan du se hvad du får af ydelser under din værnepligtstjeneste:
Forsvaret / Beredskabsstyrelsen (april/oktober 2011)
Værnepligtige aflønnes med kr. 7.326,40 om måneden. Herudover udbetales der kostpenge på kr. 200,00 pr. dag.
Selve lønnen er skattepligtig, mens kostpengene er skattefri.
Lønforskud
Da du er bagudlønnet og dermed først får udbetalt løn i slutningen af den 1. måned, kan du såfremt at du ikke har penge til kost frem til første lønudbetaling, få udbetalt et begrænset forskud på dit tjenestested. Det udbetalte beløb bliver derefter trukket af lønnen i de første 3 eller 4 lønudbetalinger.
______________________________________________
Militærnægtertjeneste (april 2011)
Dagligt vederlag (B-skat)
I gennemsnit 4.698,32 kr. pr. måned) |
154,55 kr.
|
Kostpenge pr. kalenderdøgn (skattefri)
(I gennemsnit 3.015,07 kr. pr. måned) |
99,18 kr.
|
| Hjemsendelsespenge pr. dag (B-skat) |
18,57 kr.
|
Udstationering
Når du er udstationeret, kan du få en boliggodtgørelse (juli 2010) på højst 2.558,00 kr. om måneden. Beløbet reguleres pr. 1. juli 2011. Det sted, du bliver udstationeret til, stiller dog undtagelsesvis et værelse til rådighed for dig. Du bruger dit eget tøj under tjenesten. Er din tjeneste på mere end 30 dage, får du en beklædningsgodtgørelse på 1.085,00 kr.. Godtgørelsen er et skattefrit engangsbeløb og bliver udbetalt til dig ved mødet til tjeneste.