|
Klokken er 06.15 da jeg træder ind i et dystert kælderlokale på Gothersgade Kaserne. En morgenfrisk sergent gennemgår i en barsk tone dagens program. Han runder af med at spørge, om alle har fattet det. Ingen siger noget. Garderne stiller op på pladsen udenfor. Der er audiens på Christiansborg kl. 10. Nu står den på en times indøvelse inden omklædning til blå uniform. Det er godt nok tidligt.
Dronningen og fædrelandet
Den Kongelige Livgarde er det sted, hvor flest værnepligtige er frivillige. De tre hold overlapper hinanden sådan, at der hele tiden er et hold under uddannelse på Garderkasernen i Høvelte og et hold i vagttjeneste på Gothersgade Kaserne. REX-turen, som markerer afslutningen af tiden på Høvelte Kaserne giver garderne ret til at bære REX-mærkerne på skuldrene og kalde sig garder. Den efterfølgende Blå Fest, som markerer, at garderne nu overgår til blå tjeneste på Gothersgade Kaserne, er legendarisk for sin overdådige luksus. Forud går fire lange måneder med hårdt slid. På bare fire måneder går man fra civil til operativ soldat med et skarpladt våben og ansvaret for Dronningens sikkerhed.
Eksercits, eksercits
For at være garder skal man udvise den rette disciplin og sergenterne gør meget ud af at bemærke den enkelte garders holdning. De tre gardere Sørensen, Høgstrup og Nielsen gjorde sig positivt bemærket i en sådan grad, at de blev valgt til at være post for gevær, som er en særlig tillidspost.
- På Høvelte Kaserne er det ikke unormalt at skulle pudse to timer efter aftrædelse kl. 20.00 eller have yderligere to timers eksercits. I den periode man er i Livgarden fylder det hele ens liv. Man har ikke særligt meget tid til venner eller almindelige fritidsbeskæftigelser og man er meget træt i weekenderne. Til gengæld er det fedt at blive udfordret som for eksempel på REX-turen og man får et enormt godt kammeratskab, fortæller de tre gardere.
I mange familier går det at være garder i arv. Bedstefar, far og andre familiemedlemmer fortæller om deres oplevelser med gode kammerater og gør på den måde reklame for tjenesten. Garder Sørensen, Høgstrup og Nielsen har ikke familiemedlemmer, der har været i Livgarden, men har meldt sig frivilligt fordi de mener der er mere prestige i det og det er hårdere end den almindelige basisuddannelse. Garderne følger stort set den samme lektionsplan som den almindelige basisuddannelse, dog har de mere eksercits og brand-, miljø- og redningsmodulet er erstattet af en periode med yderligere eksercits.
Endelig garder
Efter fire lange og hårde måneder og en stor fest flytter garderne til Gothersgade Kaserne i centrum af København. Nu begynder en hverdag med vagter, som kører efter en forudsigelig struktur: tiltrædevagt, aftrædevagt, ø-dag/fri. Ø-dage bruges til at øve eksercits, men efter en måned er garderne så dygtige, at de oftest får fri i stedet. Vagterne varer 24 timer og man er fordelt på tre hold, så man er på vagt to timer og kan hvile i vagtstuen fire timer. Det hele kører i en fast rytme, hvor man bruger en stor del af tiden på at forberede sin udrustning til hver vagt. Det kaldes også gejling og det bruger man minimum fem timer på før man skal på blå vagt. Den inspektionshavende kontrollerer så, om det er enten ”godt puds”, ”vagtklar” eller om det er ”dårlig puds” og man skal have et nyt stilletidspunkt. Har man fået ”godt puds” fem gange giver det belønningsfri, hvorimod fem gange ”dårligt puds” giver en indberetning og dermed en bøde. Med teori, indøvelse og gejling kan en blå vagt let komme til at vare op mod 40 timer.
- Der er nok ikke mange, der tænker på, hvor meget forberedelse der er til hver vagt. Vi bruger rigtigt meget tid på at få vores udrustning til at se godt ud og tit kan man ikke engang se resultatet når vi endelig ud på vagten. En gang i mellem kan man høre en sukke dybt mens vi går og så ved man bare, at det er fordi han har sparket op i ham foran og dermed ødelagt sit puds. Når det regner, bliver messingen på vores sabel ødelagt på få sekunder. I starten er man meget forsigtig, men jo mere man passer på des mere smadrer man det fordi man ikke er fokuseret om opgaven, fortæller de tre gardere. |
|
Garderne er de eneste soldater indenfor Danmarks grænser, som udfører en operativ opgave med skarpladte våben. De er dog altid fulgt af politi, som også guider trafikken når garderne marcherer til og fra vagt.
- Første gang man tager ladegreb på et skarpladt våben mit i København er det enormt mærkeligt. Men det bliver hurtigt rutine. Vi er så godt sat ind i procedurerne og eskalationstrinene, at vi ikke er i tvivl om, hvornår vi skal bruge det. Kun hvis der er en direkte trussel mod os eller en kongelig skal vi affyre et varselsskud. Det skal komme meget langt ud, før vi gør skade på nogen, forklarer garderne.
Stor opbakning
På Gothersgade Kaserne kan man sagtens gå i byen på en hverdag, hvis man har fri fra vagt dagen efter. Der er brug for gardere alle ugens dage, så ofte arbejder man også weekender og det kan betyde, at man ikke er hjemme flere uger ad gangen. Det giver et enormt sammenhold mellem garderne, men gør også, at man med tiderne begynder at savne det derhjemme.
- Vi har lidt over en måned tilbage nu, men er allerede begyndt at se frem til den sidste vagt og vores store afslutningsfest. Den sidste måned skal bare overstås, fortæller garderne.
Garderne møder stor opbakning når de er på vagt. Ved det første vagtskifte i sommers var op mod 1.500 mennesker mødt op på Amalienborg Slotsplads for at byde de nye gardere velkommen. Nu, hvor det er blevet koldere er der langt færre, men der møder altid minimum 30 mennesker op for at overvære vagtskiftet.
- Det første vagtskifte var en stor oplevelse. Folk var meget begejstrede. Vi var nødt til at stoppe flere gange for at politiet kunne nå at rydde vejen foran os. Man kan ikke undgå at føle sig lidt stolt når man går der med sine kammerater og alt spiller og man ligner en million, lyder det fra garder Sørensen, Høgstrup og Nielsen. På hjemmefronten er de også stolte, men glæder sig til at få drengene hjem. Det gør de så den 27. november, men det bliver garanteret med sløve hoveder for aftenen før er der afslutningsfest, kaldet Garden-Party, på PARK i København og det plejer ikke at gå stille for sig.
Tæt på Obama
I en gummibåd i Christianshavns Kanal sidder to grupper fra Frømandskorpset. På hvert gadehjørne fra Kastrup Lufthavn til Bella Center og Christiansborg står uniformerede betjente og holder et vågent øje med alle forbipasserende. Politiets Aktionsstyrke er i højeste beredskab og har folk placeret i alle høje bygninger. En mindre hær af specialuddannede agenter fra Secret Service har uger i forvejen planlagt alt i mindste detalje. Verdens mægtigste mand, Barack Obama besøger København i forbindelse med IOC-kongressen og får i sit stramme program tid til et lynbesøg hos regentparret og statsministeren. Afspærringerne for hans enorme kortege har fuldstændigt lammet den københavnske infrastruktur. To landsdækkende tv-stationer følger præsidentens enorme, sorte Cadillac tæt i håb om et glimt af præsidenten. Over en million seere gør i timevis det samme. Deres forventninger bliver indfriet da præsidenten og førstedamen omsider når til Christiansborg, hvor regentparret tager imod dem. De hilser på hinanden. Dronningen og Barack Obama går forrest forbi flokken af journalister og fotografer. Barack Obama har travlt, så Dronningen sakker nogle meter bagud. Han når til enden af rummet, hvor han stopper foran gruppen af gardere, kigger på dem og siger ”hello”. Der står han nogle sekunder med blitzregnen fra det samlede, internationale pressekorps i nakken indtil Dronningen indhenter ham og fører ham videre til det næste lokale.
- Da Barack Obama kom så tæt på os gik det et gisp gennem kroppen. Det er meget få mennesker der har været under en meter fra verdens mest magtfulde mand. Man kunne se, at han ikke rigtigt vidste, hvad han skulle gøre. Vi måtte selvfølgelig ikke svare ham, selvom det havde været enormt fedt. Det er egentligt først bagefter man tænker over, hvor stor en oplevelse det egentligt er, at verdens mest magtfulde mand har talt til en, fortæller garderne.
|