FØR FORSVARETS DAG:
Er du under uddannelse eller skal du påbegynde en uddannelse og ønsker ændret tidspunkt for Forsvarets Dag?
Hvis du er under uddannelse eller står i lære, og har du behov for at komme tidligere til Forsvarets Dag eller udskudt tidspunktet herfor, kan du søge om det. Det er ganske enkelt. Benyt blot de ansøgningsskemaer, som du finder et link til nedenfor.
Hvis du søger om at komme tidligere på Forsvarets Dag, skal du være opmærksom på, at der normalt vil gå mindst 7 måneder fra det tidspunkt, hvor du har været på Forsvarets Dag, og til du evt. skal møde til værnepligtstjeneste.
Klik her for at downloade ansøgningsskemaer
Fejler du noget, der hindrer dig i at aftjene din værnepligt?
Lider du af en sygdom eller har en skavank, som du er i tvivl om vil hindre dig i at aftjene en evt. værnepligt, skal du gøre dig umage med at udfylde helbredsspørgeskema. I øvrigt skal du uanset om du fejler noget udfylde helbredsspørgeskemaet, så lægen kan sætte sig ind i dit helbred allerede før du møder til Forsvarets Dag. Herved sparer både du og Forsvaret tid!
Helbredsspørgehæftet har du modtaget sammen med brochuren ” Før Forsvarets Dag”, hvor du skal udfylde og fremsende det til adressen nederst på siden.
(Helbredsspørgeskemaet finder du også sammen med skemaet med titlen "Ansøgning om at komme til Forsvarets Dag" der kan downloades her)
Er du Færing eller Grønlænder og skal på Forsvarets Dag?
Hvis du er tilflyttet fra Færøerne eller Grønland efter at have haft ophold der i sammenlagt mindst 10 år, kan du efter ansøgning fritages for værnepligt i Danmark. Hvis du mener at opfylde dette krav og ønsker fritagelse for værnepligt, skal du bruge ansøgningsskema Færing eller Grønlænder.
Klik her hvis du vil downloade ansøgningsskemaet "Ansøgningsskema om fritagelse for værnepligt i Danmark", "Grønland" eller "Færøerne".
Er du udlænding og har opholdstilladelse, og ønsker du at aftjene værnepligt?
Ønsker du som udenlandsk statsborger at aftjene værnepligt i Danmark, skal du udfylde ansøgnings- og oplysningsskema for udenlandske statsborgere. Værnepligtige, der har rimelig inetresse heri, kan tidligst møde til Forsvarets Dag fra og med det år hvori de fylder 18 år.
Klik her for at downloade ansøgningsskemaer
Nyt møde på Forsvarets Dag
Ønsker du et nyt møde på Forsvarets Dag for at få ændret din egnethedsvedtegning (tidligere uegnet eller begrænset egnet) eller ønsker du et nyt møde af helbredsmæssige årsager (tidligere egnet), skal du udfylde ansøgningsskemaet og indsende det til.
Klik her for at downloade ansøgningsskemaer
Ansøgninger sendes til:
Forsvarets Rekruttering
Forsvarets Dag Elementet
Jonstrupvej 240
Postboks 145
2750 Ballerup